Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414 1680. 29. April. Nr. 22.
tes, al Wismar, hvis Pengene ikke snarest betaltes, vilde blive længe i
Danmarks Besicldelse. Der kunde dog stadig ikke skaffes Penge i Stock
holm, og Gijllenstierna maatte derfor se at faa nogen Udsættelse med
Beialingen. I Konferencen den 7. April blev man enig om, at Pengene
skulde beiales i 3 Terminer; de Danske foreslog 10. Maj, 24. Juni og 25.
Juli, Gyllenstierna St. Hans Dag, Mikkelsdag og Jul. I en ny Konfe
rence lb. April lykkedes det at blive enig om en Mellemvej, saaledes at
Kontributionerne fra Gotland, Riigen og Amterne ved Wismar skulde be
iales 10. Juni, 10. Aug. og lO.Okt., hver Gang med en Tredjedel. Kontri
butionerne i Skaane, Kontributionsrestancerne i Helsingborg og Lands
krone Len og Beløbene for Fangernes Fortæring og Laan og for den
overlagne Proviant skulde betales i 2 Halvdele, den første 1 Maaned og
den anden 2 Maaneder efter Underskrivelsen af Traktaten 1.
De fra dansk Side fremførte Klager over Misbrug af den svenske
Toldfrihed i Øresund og Bæltei gik væsentlig ud paa, at man i Sverrig
ofte udsiedte Søbreve til Købmænd, der ikke var svenske Undersaatter;
nåar en fremmed hovde en eller anden god Forbindelse i Sverrig, kunde
han altid skaffe sig et Søbrev, der gav Fritagelse for Told. Søbrevene
angav heller ikke altid alle Bedemes Navne og deres Part i Skibet, saa
der var ofte fremmede deriblandt. Nåar en svensk Reder solgte sin Part
Ul en fremmed, blev der heller ikke altid givei Meddelelse derom. Certi
fikationerne over Skibenes Ladning udfærdigedes ofte med Angivelsen af
Varerne in blanco og Ul Folk, der ikke var svenske Undersaatter. End
videre undlod de svenske Skibe og de fremmede Skibe, der havde svenske
Varer inde, at melde sig som andre Skibe paa Toldboden inden 2h- Timer
efter deres Ankomst, hvilket gav Anledning til forskellige Snyderier. For
at hindre disse Misbrug havde den danske Tolddirektør i Øresund An
dreas Gunther, der bistod de danske Kommissærer som særlig sagkyndig,
9. Marts opsat et Udkast Ul en Overenskomst. Herefter skulde: 1. I alle
svenske Søbreve, der fremvisies paa Toldboden for at skaffe Frihed for
Told og andre Paalæg, alle Rederne anføres med Navn. De af disse,
som var nærværende, skulde ved Erhvervelsen af Søbrevene aflægge kor
porlig Ed til Byens Øvrighed om den Del af Skibet der tilhørte dem, de
fraværende skulde indsende en edelig Deklaraiion. 2. Søbreve maatte
ikke under noget Paaskud udstedes Ul fremmede, men kun Ul Personer,
der virkelig var svenske Undersaatter. 3. Da det i Sverrig var paabudt,
at Søbrevene skulde fornys hvert Aar, skulde Rederne ogsaa angives ved
Fornyelsen. og hvis nogen i Aarets Lob havde solgt sin Part, skulde han
være forpligtet til al tilkendegive det. særlig hvis han havde solgt den
Ul en, som ikke var beretliget Ul Toldfrihed. Ved Overtrædelse af disse
Paabud skulde den danske Konge være beretliget Ul at lade. Skib og Gods
konfiskere. 4. Certifikalioner maatte ikke udstedes in blanco og kun Ul
Fåhræus, anf. St. I. 19 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
