Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
475
Nr. 25. 1680. 12. Nov.
han Gyllenstierna bestemt Ordre til at træde kraftigt op til Fordel for
Hertugen af Gottorp, henvendte Martangis sig til Gyllenstierna kort
efter dennes Ankomst til København 15. Febr., opfordrede ham ind
irængende til kraftigt at stette Hertugen og lod ham endog vide, at de
danske Ministre pralede af, at han ikke vilde gøre noget videre i den
gottorpske Sag. Gyllenstierna nøjedes med at erklære, al han først
maatle have sine egne Sager i Orden; nåar han havde det, vilde han
træde kraftigt op for Hertugen af Gottorp, men Martangis troede ikke
rigtig paa, at det vilde ske 1.
Under disse Forhold gik Forhandlingerne mellem de danske og
gottorpske Kommissærer meget langsomt. Christian Albrechl havde 21.
Jan. meddelt sine Kommissærer, at han foreløbig ikke kunde give dem
Fuldmagt til at tilbyde en bestemt Sum, og han vilde ogsaa have Spørgs
maalene om Delingen af de fremlidige Konlributioner og sin Ret til at
bygge Fæstninger og holde Hær behandlede sammen med Likvidationen,
i alt Fald maalte disse Spørgsmaal ikke præjudiceres ved Forhandlin
gerne om denne*. I en Konference 3. Febr. overgav de Stecken deres
Modregning, der lød paa c. 1,200,000 Rdlr., men fra dansk Side hævde
des stadig, at der siet ikke kunde forhandles om Gottorps Fordringer.
Her drejede det sig kun om Kontributionsrestancerne. Det var en klar
Fordring, hvor der ikke behøvedes anden Likvidation end en Opgørelse
af, hvad der var betalt og hvad der endnu resterede. Fr. Ahlefeldt vilde
stadig have, at de skulde tilbyde noget, da man ellers ikke kom af Ste
det. Med Hensyn til de fremtidige Kontributioner hævdede han, at det
var urimeligt, at Kongen skulde holde saa mange Fæstninger og saa
stor en Hær til Hertagdømmernes Forsvar og alligevel ikke have mere
end Hertugen. Goitorperne henviste til, at det var Hertugens gamle trak
talmæssige Ret at faa Halvdelen af Konlribulionerne og herfrå kunde
han ikke vige s.
Efter den svenske Ambassadør Johan Gyllensliernas Ankomst til
København 15. Febr. søgte ogsaa de straks en Samtale med ham og ud
bad sig hans Støtte. Han erklærede ogsaa, at Sverrig vilde hævde Her
tugen ved del, som det havde opnaaet for ham ved Fredene i Roskilde
og København, men trods alle Opfordringer fra Goitorperne og Martan
gis foretog han sig intel. Forhandlingerne gik nu omtrent helt i Staa.
En af de danske Kommissærer lovet Konference udsattes stadig under
forskellige Paaskud. Den 24. Febr. holdtes endelig en Konference, hvor
de Danske erklærede, at huis Gottorperne havde tilbudt en bestemt Sum,
havde de nok kunnet nedsælte deres Fordring noget, men hvis Gottor
perne ikke inden de 3 Maaneders Frist, som udleb 10. eller 11. Marts,
1 Rel. fra Martangis t. Ludvig XIV »/., 2V2) Vs 1680. 2 Chr. Albr.
t. J. Ahlefeldt ogWedderkop 21/i 1680. 3 Rel. fra J. Ahlefeldt og Wedder
kop 3/2, u/« 1680.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
