Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476 1680. 12. Nov. Nr. 25,
havde afgjort Sagen, vilde Christian V intet Afslag give og, hvis Sammen
ikke var betalt inden gderligere 3 Maaneder, vilde han seiv skaffe sig
Fengene. Goltorperne gjorde gældende, at Forsinkelsen skyldtes de Danske
seiv, der ikke havde viltet antage Frankrigs Mægling. Da Martangis, der
i Henhold til Ludvig XIVs Ordrer nu holdt sig noget mere tilbage og
henvisie Gottorperne til Johan Gyllenstierna, betydede dem, at de ikke
maatte tro, at de kunde slippe for al betale i alt Fald noget, trængte
Ahlefeldl og Wedderkop paamj ind paa Hertugen for at faa en Bemyn
digelse til at gore et Tilbud 1 . Christian Albrecht gav da ogsaa 3. Marts
sine Kommissærer Fuldmagt til at tilbyde 100,000 Rdlr., højst 130,000
Rdlr., dog skulde de først meddele Martangis og Gyllenstierna det og se
at faa det ordnet saaledes, at Tilbuddel skeie gennem dem. Da de paa
ny besøgte Gyllenstierna, erklærede denne, at han vilde gore hvad han
kunde for al bringe et godt Forhold Ul Yeje mellem Christian V og Her
tugen. Han vilde ikke indlade sig paa en Undersøgelse af de fra begge
Sider fremsatte Paastande og Fordringer, men foreslog dem at byde en
4—5 Tår. Guid, saa vilde han forsøge at faa Sagen bragl i Orden. Gol
torperne svarede dertil, at hvis han havde sagt 1 Td. Guid, saa havde
man maaske kininet komme overens. I en senere Samtale med Frederik
Ahlefeldt antydede de, at de nok vilde tilbyde 100,000 Rdlr., men saa
længe Danmark forlangte saa uhyre Summer, kunde Sagen aldrig ord
nes. Fr. Ahlefeldt bragte paany Spørgsmaalet om de fremtidige Kontri
butioner paa Bane og spurgte, om det ikke kunde ordnes saaledes, at
Kongen for en vis Tid fik en større Del af disse Kontributioner, men de
gottorpske Kommissærer afviste det med en Henvisning til, at de ingen
Inslruktion havde derom-.
Samtidig med disse Forhandlinger vai der vekslel en hel Række
Indlæg mellem de danske og gottorpske Kommissærer angaaende de gen
sidige Fordringer, hvilke dog ikke førte til noget. De Danske erklærede
nu, at de ikke vilde indlade sig paa gderligere Skriftveksling, og for
langte, at Gottorperne enten skulde tilbyde at betale en vis Sum Penge
eller at afstaa et Stykke Land eller gaa ind paa, al Kongen forlods fik
en Del af Kontributionerne i Fremtiden, i alt Fald for en vis Tid. Her
tugen ansaa det dog for betcenkeligl at afstaa noget Land eller forlods
give Kongen en Del af Kontributionerne, da det stred mod Recessen 1663.
Floken i Paris fik ogsaa Ordre til at tnodsætte sig dette Forslag, hvis
Just Høg, som man ventede, vilde forsøge at sætte en saadan Ordning
igennem i Paris 3.
Da de danske Kommissærer siet ikke vilde høre noget om de an
tydede 100,000 Rdlr., tillod Hertugen 10. April sine Kommissærer at gaa
1 Rel. fra J. Ahlefeldt og Wedderkop 24;5, 58/2 1680. 2 Chr. Albr. t.
J. Ahlefeldt og Wedderkop »/i 1680; Rel. fra disse "/», 16h 1680, 8 Rel. fra
J. Ahlefeldt og Wedderkop 80/s 1680; Chr. Albr. t. samme *!/s, &U 1680.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
