Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 25. 481
1680. 12. Nov.
ogsaa, at hun vilde gøre hvad hun kunde for at faa Sagen ordnet. Da
Martangis stadig mente, al Gottorp ikke kunde slippe under 300,000
Rdlr., erklærede de, at de foruden de 200,000 Rdlr. tillige vilde tilbgde
Hertugindens Fordring paa Kongen, men Martangis ansaa det ikke for
raadeligt at komme frem med den nu, da Danskerne sikkert ikke vilde
regne denne Fordring for noget, men forlange det samme og tillige For
dringen kasseret. Var man først enig om en Sum, kunde man forlange
denne Fordring afkvittel deri. Hertugen var dog ikke rigtig tilfreds med
dette Forslag. Vilde man fra dansk Side ved Forhandlingen nu ikke gaa
ind paa, at Fordringen, der beløb sig til en 72,000 Rdlr., skulde fradra
ges i den Sum, der fastsaltes, vilde man næppe heller gore det senere,
men bestride dens Likviditet. Noget andet var det, hvis Martangis vilde
paatage sig Garanti for, at Fordringen siden blev frådraget i den fast
salte Sum 1.
Der var stadig stor Forskel mellem de gottorpske Tilbud og de
danske Fordringer. Fr. Ahlefeldt holdt vedblivende paa de 600,000 Rdlr.
og vilde ogsaa haveSpørgsmaalet om de fremtidige Kontributioner afgjort
med det samme. Vilde Gottorperne gaa ind paa, at Kongen forlods maatte
faa en Del af disse, vilde det lette Sagen om Reslancerne meget. Hertug
Christian Albrecht gik 8. Sept. tilsidst ind paa al tilbgde 300,000 Rdlr.
og foreløbig ikke tale noget om de 12,000 Rdlr., som han dog siden vilde
kræve afkvittede som en likvid Fordring i de 300,000 Rdlr., hvilkel Mar
tangis skulde garantere. Martangis mente dog ikke at kunne paatage
sig en saadan Garanti og mente det i det hele tåget raadeligt at gaa
noget mere forsigiigt frem, da det havde vist sig, al jo mere man gav
efter, des stejlere blev de Danske. Han vilde derfor endnu en Gang føre
stille Fr. Ahlefeldt, at den franske Konge meget indtrængende ønskede, at
Sagen blev ordnet, og først tilbyde de 200,000 Rdlr.; hvis dette Tilbud
stadig afsloges, vilde han lægge 50,000 Rdlr. til, hvilket han dog vilde
erklære skete uden Hertugens Samtykke og ikke skulde være til Præju
dice for denne, hvis del ikke antoges. Han vilde ogsaa antgde, al de
gottorpske Kommissærer tænkte paa at rejse, da der ikke syntes at kunne
komme noget ud af Sagen. Det var saa muligt, at Sagen kunde lages
op i Paris, men det vilde da ikke være heldigt, om Hertugen paa For
haand havde bundet sig til for stor en Sum 2.
De gottorpske Kommissærer ønskede dog absolut helst Sagen afgjort
med det samme og udbad sig derfor Resolution af Hertugen om de
maatte tilbyde de 300,000 Rdlr. uden al lale noget om Hertugindens For
dring, og hgeledes Ordrer om Termineme for Betalingen og om Sikker
heden for denne. En Betaling i 10 Aar kunde der efter Fr. Ahlefeldts
Ytrmger ikke være Tale om. Hertugen gav dem Bemyndigelse til at til
1 Rel. fra J. Ahlefeldt og Wedderkop 2I/s, 27s, 28/8, 81/8 1680. Chr \lbr
t. samme */« 1680. Rel. fra J. Ahlefeldt og Wedderkop */», 8h, "/« 1680.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
