Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 26. 1681. 3./13. Jan. 497
denne Skrivelse afsendtes, kendle Biskoppen ikke noget til det brunsvig-
Igneborgske Indfald i Biskoppens bremiske Kvarterer og Franskmændene
var endnu ikke gaaet over Rhinen, saa Faren var dengang ikke saa
stor for Månsler. Men i Okt. var der afgaaet den ene Ordre efter den
anden til Wedel om Troppernes Tilbageferelse. Paa Kongens og Wedels
Skrivelser om, at i all Fald en Del af Tropperne maatte blive i Danmark,
havde Biskoppen 8. Nov. svaret et afgjort Nej, da han behøvede Trop
perne til sit eget Forsvar 1.
Forst efter al Paasken var forbi, afholdtes der nye Konferencer mel
lem de brandenborgske Subdelegerede og Ahlefeldt og Plettenberg. De
Subdelegerede erklærede, at Kurfgrsten naturligvis ikke vilde tiltage sig
nogen Dom i Sagen, da han kan var Mægler, men han mente dog, at
Biskoppen af Munster, da Assignationen til ham var den ældste, burde
være berettiget til at beholde de Penge, som han allerede havde oppebaa
ret. Kurfgrsten mente ogsaa, at Biskop Christof Bernhard havde gjort
Kongen en overordentlig stor Tjenesle ved at overlade ham sine Folk, en
Tjeneste, der var langt mere værd end de 72,000 Rdlr., som Biskoppen
havde faaet for Tropperne. Kurfgrsten vilde lade det slaa hen, om det,
som Kongen i Ditlev Ahlefeldts sidste Indlæg vilde gore, kunde hævdes,
al Tropperne ikke havde svoret til Domkapitlet og Koadjutoren i Mun
ster, da det jo dog ikke var til Christof Bernhard v. Galen som Privat
mand, at de havde aflagt Ed. Af de mellem Biskop Ferdinand og Gene
ral Wedel vekslede Skrivelser fremgik ogsaa, at Officereme havde aner
kendl Biskop Ferdinand som deres Herre. Med Hensyn til de gensidige
Fordringer, der i det hele kunde omdisputeres, mente de Subdelegerede,
at delte Spørgsmaal bedst kunde ordnes saaledes: 1. Kongens Fordringer
paa de ostfriesiske Kvarierpenge forbeholdtes ham, uden Hensyn til hvad
de ostfriesiske Stænder havde betalt Biskoppen af Munster. Hvis Stæn
derne henvendte sig til Biskoppen angaaende den lovede Garanti, maatte
Biskoppen henvise til vis major og til, at han som Fgrste i Riget ikke
kunde garantere dem mod Kejseren. Den kejserlige Gesandt i Berlin,
Grev Ramberg, havde udtalt, at Kejseren næppe vilde være Kongen imod
i den Sag. 2. Biskoppen af Munster skulde opgive alle Fordringer paa
de i dansk Tjeneste traadte Officerers og Meniges Person, Rygte og God
ser og afstaa fra alle personlige og reale Aktioner, ligesom han skulde
love ikke at hævne noget af det, der var sket. 3. De henstillede til Kon
gen Ul Gengæld at give Biskoppen af Munster en Diskretion, da denne
dog havde vist Kongen saa store Tjenester, at mange undrede sig over
dei - Hverken Ahlefeldt eller Plettenberg var tilfreds med disse Forslag
og henvendte sig til Kurfgrsten personlig. Da denne fastholdt Forslagene
og erklærede seiv at ville skrive til Kongen og Bispen, gik Ahlefeldt, der
1 Plettenbergs Duplik 19/ s 1680 (Ahlefeldts Kopibog over Memorialer etc.
Brandenborg C).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
