Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 27. 511
1681. 10. Febr.
ance med de to Riger være i Stand Ul al holde dem sammen. Allerede
i Lund havde der været forhandlet om Afslutningen af en Alliance mel
lem Frankrig og Danmark-Sverrig, men udover rent foreløbige Drøftel
ser kom man ikke her. Og det varede ikke længe, før der viste sig visse
Vanskeligheder i Forholdet mellem Danmark og Sverrig. Med Neder
landene havde de svenske Underhandlere Bengl Oxenstiema og Johan
Paulus v. Olivekrantz 2. Okt.1679 sluttet en Fredstraktat og en Handels
traktat, som 18. Dec. ratificeredes af Generalstaterne, men endnu ikke
var blevne ratificerede af Sverrig, da Handelstraktaten indeholdt en Række
Bestemmelser, som ansaas for skadelige for Sverrigs Handel og Søfart.
Da Johan Gyllenstierna i Febr. 1680 rejste til København, fik han Ordre
til at erklære, at det var den svenske Konges Hensigt ikke at ratificere
Handelstraktaten med Xederlandene, da den ikke alene i altfor høj Grad
indskrænkede den svenske Konges Myndighed, men ogsaa stod i Modslrid
med Tanken i de i Lund slattede Traktater med Danmark. Han skulde
forhandle med Danmark om, hvorledes man skulde befri sig for den
tyngende Afgifl »Veilgelteh, og om evenluel Hjælp fra Danmark, huis
Nederlandene paa Grund af Sverrigs Nægtelse af at ratificere de med
Nederlandene sluttede Traktater skred til Voldsomheder mod Sverrig.
Der sgnes dog ikke under Ggllenstiernas Ophold i København at være
forhandlet noget sgnderligt angaaende Stillingen til Nederlandene, men
Gyllenstierna hævdede stadig, at Sverrig ikke vilde ratificere Traktaten
med Nederlandene 1.
Hele denne Politik beroede dog, som ovenfor nævni, udelukkende
paa Ggllenstiernas Person og hans Magt over Kongen. Da Spørgsmaalet
om Ratificeringen af Fredstraktaten og Handelstraktaten med Nederlan
dene i Febr. 1680 drøfledes i det svenske Rigsraad, udtalle Flertallet af
Rigsraadet, der ganske vist ikke kendte noget til de hemmelige Aftaler i
Lund, sig for Ratifikalion af disse Traktater, da man endnu ikke havde
Alliance med Frankrig og ikke kunde stole paa Danmark. Kong Karl XI
syntes da ogsaa at være tilbøjelig til med nogle mindre Ændringer
at ratificere Traktaterne, men Johan Gyllenstierna fik ham ombestemt,
og den 24-. Marts oplæsies i Raadet en Skrivelse fra Kongen, hvori denne
erklærede, at Ratifikationen maalte opsættes, indtil der var foretaget væ
sentlige Ændringer i Traktaterne 2.
Den 10. Juni 1680 døde imidlerlid Johan Gyllenstierna. og Bengt
Oxenstiema, der i Juli overtog Ledelsen af Kancelliet og af den svenske
Udenngspolitik, indtog snart en anden Stilling i den evropæiske Politik.
Som Leder af den svenske Legation i Nimwegen havde han ved mange
Lejhgheder faaet Frankrigs Overmod at føle, og han saa med slor Be
kymring paa de franske Reunioner, der utvivlsomt snart vilde opvække
en ny Krig, hvori Sverrig, hvis det sluttede Alliance med Frankrig, rime
Fåhræus, Sverige och Danmark 1680—82. I. 9 f., 17, 28 2 Fåhræus
I. 28 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
