Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520 1682. 31. Jan. Nr. 28.
28.
1682. 31. Jan. (Berlin). Defensiv Alliancetraktat paa 10 Aar
mellem Kong Christian V af Danmark-Norge og Kurfyrst
Frederik Vilhelm af Brandenborg.
O: Original paa Papir, underskrevet og beseglet af Underhand
lerne, med to Segl i rødt Lak.
R: Kurfyrst Frederik Vilhelms Ratifikation, dat. Koln an der Spree,
6. Marts 1682. (Original paa Papir med paatrykt Papirsegl).
De Scerforhandlinger om Fred, som Danmark og Brandenborg i
1679 førte med Frankrig, Danmark tillige med Sverrig, havde vakl en
ikke ringe Misstemning mellem de to Landes Fyrsler. Da Kurfyrst Fre
derik Vilhelm i de første Dage afJuni meddelte Christian V, at han havde
bestemt sig til at slutte Fred, svarede denne ret skarpt derpaa (se ovnf.
S. 273). Stemningen blev ikke bedre, da Kurfyrsten kort efter virkelig
slultede Freden uden Hensyn til Danmark, ja endog ligefrem forpligtede
sig til ikke mere at yde Kongen nogen Hjælp. Christian V udlrykle i
en Skrivelse 3. Juli sin Forbavselse herover og bebrejdede særlig Kur
fyrsten, at denne havde sluttet Freden saa hurtigt, at Danmark ikke havde
kunnet faa sin Fred i Stand samtidig, hvorved det var kommet i en me
get farlig Siluation. Han anmodede derfor Kurfyrsten om i alt Fald
ikke at raiificere Freden med Frankrig, før Danmark ogsaa havde faaet
sin Fred sluttet.
Kurfyrsten ventede dog ikke med sin Ratifikation, indtil Christian V
havde faaet sin Fred i Orden, men opsalte 9. Juli et ret skapt Svar til
sin Forbundsfælle. Han hævdede heri, at han var kommet i en saa far
lig Situation, at han havde været nødt Ul al slutte Freden. Han havde
ogsaa i Tide meddelt Christian V sin Beslutning, og hvis denne straks
havde givet sine Gesandter i Paris og Nimwegen de nødvendige Ordrer,
havde man sikkert, i Overensstemmelse med Aftalerne i Doberan, sam
tidig kunnet slutte Fred. Men i Stedet for al gøre det, havde Christian V
indladt sig paa Særforhandlinger med Sverrig i Lund og givet Ordre til
at standse Forhandlingerne i Paris. Kurfyrsten havde saa ikke, uden at
udsætte sig for den allerslørsie Fare, kunnet undlade straks al slutte
Freden. Denne Skrivelse sendtes til den brandenborgske Gesandt i Kø
benhavn Christof Brandt, for at han kunde overlevere den Ul Kongen.
Brandt viste den dog først til Dronningen og Slorkansler Frederik Ahle
feldt, og da disse bad om, at den maatte blive forandret noget, for at
den ikke skulde støde Kongen altfor stærkt, opsatte Brandt et Udkast Ul
en noget ændret Skrivelse og sendte det til Kurfyrsten til Godkendelse.
Kurfyrsten mente, at da Kongens Skrivelse havde været saa skarp, havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
