Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
522 1682. 31. Jan. Nr. 28.
skrift af den defensive Alliance med Sverrig 1. Knrfyrsten var dog ikke
rigtig tilfreds med, at Brandt havde stillet i Udsigt, at han under visse
Omslændigheder kunde tænke sig at tiltræde Alliancen mellem Danmark
og Sverrig. Brandt fik Ordre til ikke at udtale sig herom og kan for
lange en Afskrift af den defensive Alliance med Sverrig og af de dertil
hørende separate Artikler, hvilkei Kongen efler sit Forbund med Kurfyr
slen var skyldig al give denne. Hvis man spurgte Brandt om Kurfyr
stens Traktat med Frankrig, skulde han erklære, at der endnu ikke var
sluttet noget, men skulde der blive Udsigt til, at der kunde sluttes noget,
vilde Kurfyrslen straks meddele Kongen del for at høre, om denne vilde
slutte i Forening med Kurfyrslen 2. Senere gav Kurfyrsten endog Brandt
Ordre til siet ikke at tale mere om Meddelelse af Alliancen med Sverrig
eller om Afslutningen af en ny Garantitraktat, da man ved det danske
Hof viste sig saa koldsindig, men vende hjem til sin Stilling i Ciistrin,
da der for Øjeblikket ikke var meget at gøre i København, saa Broderen,
Frederik Brandt, godt alene kunde besørge det. Christof Brandt fik dog
Ordre til at tåge Afsked under høflige Former, afholde sig fra alle Be
brejdelser mod Kongen og hans Ministre og forsikre Kongen om, at Kur
fyrsten heller ikke i Fremliden vilde lade nogen Lejlighed gaa forbi til
at vise ham sit Venskab*.
Under disse Forhold var det ikke at undres over, at Kurfyrsten stil
lede sig noget køligt, da Christian V i Sept. 1679 paakaldte hans Hjælp
mod Byen Hamborg og de brunsvig-lyneborgske Hertuger. Man havde
i København regnet med, at Kurfyrslen, der seiv havde store Pengefor
dringer paa Hamborg, som Byen ikke vilde betale, og stod paa en meget
spændt Fod med de brunsvig-lyneborgske Hertuger, særlig med Hertug
Georg Vilhelm af Celle, maaske nok af disse Grunde vilde slotte Danmark.
Kurfyrslen holdl sig dog forsigtigt tilbage. Han svarede, at han fuldt
ud anerkendte Beretligelsen af Kongens Prætensioner mod Byen og øn
skede, at Kongen maalte faa Salisfaktion, men det var nødvendigt at gaa
forsigtigt frem, særlig maalte man have en utvetydig Erklæring fra Lud
vig XIV om, at han ikke vilde støtte Hamborg. Da Ludvig XIV tværl
imod erklærede, at han ikke vilde finde sig i Voldsomheder mod Byen,
indskrænkede Kurfyrsten sig Ul at sende en af sine Raader v. Crockow
til Hamborg for at mægle (jvfr. ovfr. S. 363 ff.). Hans Afsending ved
det danske Hof Christof v. Brandt raadede ham ogsaa til ikke at vove
sig for langt frem i Striden med de brunsvig-lyneborgske Hertuger, da
Striden med Hamborg sikkert blev bilagt i Mindelighed og han ikke
kunde stole særlig meget paa Danmark 5.
1 Chr. Brandt t. Kurf. ls/n 1679 (Urk. u. Actenst. XIX. 553 f.). 2 Kurf.
Fr. Vilh. t. Chr. Brandt M/n 1679 (Urk. u. Actenst. XIX. 555). 8 Kurf. t. Chr.
Brandt 26/n, 16/i2 1679 (Urk. u. Actenst. XIX. 555). 4 Kurf. t. Chr. Brandt
24/t 1680 (Urk. u. Actenst. XIX. 556). 5 Urk. u. Actenst. XIX. 549, 553.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
