Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 28. 533
1682. 31. Jan.
Da der nu vilde hengaa nogen Tid, inden Buchwaldi kunde faa Ordrer
fra København, rejste han til Holsten, efterat Kurfyrslen havde lovet ham,
ai han, hvis der skete nogel i de nærmeste 3 Uger, straks skulde blive
underrettel derom 1.
Kurfyrst Frederik Vilhelm havde, efter at Assoeiationstraktalen var
bleven offentlig bekendt og Frankrig i den Anledning havde givet Rébe
nac i Berlin Ordre til at indlede Forhandlinger om Afslutningen af en
ny Alliance, omsider tåget den Beslutning at holde fast ved Alliancen
med Frankrig og begyndt Forhandlinger med Grev Rébenac. Han var
dog, trods Forhandlingerne med Buchwaldt og Meyercrones Udtalelser til
Spanheim i Paris, ikke rigtig sikker paa, at det virkelig var Danmarks
Alvor at slutte Alliance med ham og Frankrig. Han var ikke ubekendt
med, at der førtes livlige Forhandlinger med Xederlandene baade af den
danske Gesandt Simon de Pelkum i Haag og af den nederlandske Gesandt
Moering i København. En kejserlig Afsending Grev Berka havde længe
forhandlet med Regeringen i København, og i Nov. var den danske Di
plomat A. P. v. Liliencron sendt til Brunsvig-Lyneborg og derfrå til
Kejseren for, som man i Berlin mente, at slutte en Alliance med Brunsvig-
Lyneborg og Kejseren. Endvidere var man i Berlin stadig ikke rigtig klar
over, hvorledes Danmarks Stilling til Sverrig var og hvor stærkt det var
bundel til delte Rige ved Traktaterne i Lund. Kurfyrslen besluttede der
for i de sidste Dage af karel at sende en af sine mest betroede Raad
givere, Gehejmesekretær Paul Fuchs, til København for at skaffe fuld
Rede paa, til hvilket Parti Christian V vilde slutte sig. Fuchs skulde ved
sin Ankomst henvende sig Ul Ahlefeldt og Biermann og gennem dem
soge Audiens hos Kongen. Han skulde ogsaa stille sig paa en nogen
lunde fortrolig Fod med Gyldenløve og Grev Konrad Revenllow, særlig
hvis Kongen henviste ham til al tale med disse, derimod skulde han vogle
sig for Jens Juel, der var meget svenskvenlig. Han maatte dog Ul at
begynde med ikke tale Ul andre end Kongen seiv om sine hemmelige
Hverv. Overfor Kongen skulde han udlale Kurfyrstens Tak, fordi Kon
gen havde viltet forny det gamle Forbund og udvide det med Henblik
paa de nye Konjunkturer. Kurfyrslen var enig med Kongen i, at Stil
lingen var truende og ai man kunde risikere at blive indviklet i en ny
Krig, hvis det ikke lykkedes at bilægge Striden mellem Frankrig paa
den ene og det tyske Rige og Spanien paa den anden Side. Kurfyrsten
var ikke glad ved Frankrigs stadig tiltagende Magt og slolede heller ikke
helt paa Frankrigs Forsikring om, at det mod Anerkendelse af de Reu
nioner og Udvidelser, som det nu havde gjort, vilde give Afkald paa alle
yderligere Fordringer Ul Riget og andre, men en Forstaaelse paa det
Grundlag var det eneste Middel til al opretholde Freden, da Frankrig
havde alt rede Ul at sætte sine Fordringer igennem, medens del tyske
Rel. fra Buchwaldt 22 ia 1681 (Brandenborg B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
