Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
546 1682. 15. Marts. Nr. 29.
!
paa dansk og svensk Side i Forvejen havde udtalt sig til hinanden. Gyl
lenslierna opstillede da nogle Punkter til en evenluel Alliance: Denne
skulde være defensiv og indrettes som Alliancen mellem Danmark og
Sverrig. Frankrig skulde ikke stille flere Folk eller Skibe end Danmark
eller Sverrig. Da Frankrig imidleriid havde sterre Land og gjorde større
Prætensioner overfor andre end Danmark eller Sverrig, maatte det give
Subsidier i Fredstid, 4- eller mindst 3 Tdr. Guid. I Forbundet burde op
tages Artikler angaaende Handelen, hvorved man sikrede hinanden for
skellige Handelsfordele. I hemmelige Artikler skulde fastslaas, at der i
Krigstilfælde skulde forhandles nærmere om den Maade, hvorpaa man
skulde agere, at Kongen af Frankrig ikke maatte indgaa Forbund med
de tyske Fyrster i de sachsiske og westfalske Kredse eller give dem Sub
sidier, og at begge Parter skulde være forpligtede til at støtte hinandens
Prætensioner. Hvis en af Kongerne blev angrebet i sine Højheder og
Reliigheder med Hensyn til Told og Handel, skulde de andre være for
pligtede til at støtte og hjælpe ham. Feuquiéres var ikke tilfreds med
disse Punkter. Frankrig vilde derved i Virkeligheden komme Ul at yde
dobbelt Hjælp, da det skulde yde hver af Kongerne Hjælpen, og om Sub
sidier havde der ikke tidligere været Tale fra svensk Side 1.
Feuquiéres aftagde straks Beretning Ul Ludvig XIV om den fore
slaaede Alliance. Ludvig XIV holdi dog foreløbig fast paa at ville have
Forhandlingen fort i Paris, og fremfor alt enskede han at faa Besked
om all hvad der var sluttet mellem Danmark og Sverrig, særlig om de
hemmelige Artikler, som han formodede fandtes, da han ikke godt kunde
forhandle om en Alliance med de to Hagler, nåar han ikke kendte Be
tingelserne i de Overenskomster, som han kunde komme til al garantere 2.
Da Jens Juel i Midten af December igen modles med Gyllenstierna
og Omsted i Lund, meddelte disse sidste, al Karl XI nu mente det rig
tigst at lade Forhandlingen foregaa i Paris, da Ludvig XIV ønskede det.
Der var derfor opsat en Instruks for Nils Bjelke, hvis Hovedindhold var:
Danmark skulde oplages i den Traktat, der skulde sluttes med Frankrig,
og Bjelke skulde forhandle i Forening med den danske Gesandt og slutte
paa samme Fod som denne. Alle Parter skulde garantere Fredene i West
falen, Aachen, Nimwegen, Roskilde, København og Lund. Hjælpen fra
Frankrig skulde afpasses efter Faren, og Frankrig skulde yde Subsidier
i Fredstid. Bestemmelseme om Hjælpen skulde ellers være som i den
defensive Alliance mellem Danmark og Sverrig, dog saaledes at Frank
rig, da det laa saa langt borte, skulde yde sin Hjælp ved en Diversion.
Hvis en af Parterne med Magi vilde hævde sine Reitigheder, skulde de
andre ikke være forpligtede til at hjælpe ham, medmindre en anden Magt
blandede sig dert Man vilde ikke forpligte sig Ul noget efter Frankrigs
2 Ludv. XIV t. Feu-
1 Rel. fra Jens Juel 3/n, 7n 1679 (Sverrig B).
quiéres ’/is 1679 (n. St.) (Lettres inédites de F. V. 11 f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
