Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
548 1682. 15. Marts. Nr. 29.
og til Vands, at det kunde foretage en saadan, saa Fjenden ikke kunde
vende al sin Magi mod Danmark og Sverrig. Da Danmark og Sverrig,
der nu ikke var særlig udsatte for Angreb, paa Grund af denne Alliance
maalte holde større Krigsrustning, end de ellers var nodt til, var det
rimeligl, at Frankrig gdede dem aarlige Subsidier. Da Danmark og
Sverrig kunde komme til at agere i Tgskland, skulde Frankrig meddele
dem, hvilke Trakiater det havde med enkelte Stænder i Tyskland. De to
Ambassadører fik dog Ordre til foreløbig ikke at overgive delte Udkast, men
se at faa et Forslag fra fransk Side, som Danmark og Sverrig saa kunde
konferere om. Vilde Kongen af Frankrig imidlertid ikke komme med et
saadant Forslag, maatte de begge, hver for sig, mundtlig foredrage de
ovennævnte Punkter, men udlrijkkelig betone, al det kun var Generalia 1.
Forhandlingerne i Paris kom til at gaa overordentlig langsomt.
Just Høg og Nils Bjelke havde nok faaet Ordre til i Fællesskab at for
handle med Frankrig, men Forholdet og Fortroligheden mellem dem lod
megel tilbage at ønske. De klagede stadig hjem over den »froideur«, som
den ene viste den anden. I København, hvor Johan Ggllenslierna for
handlede med den danske Regering, var Fortroligheden heller ikke den
bedste. Den franske Gesandt Martangis indberettede stadig om den Mis
tro og Jalousi, der frods Alliancen vedblivende var mellem Danmark og
Sverrig, og begge Parter mistænkte hinanden for at drive separate For
handlingar med Frankrig. Forhandlingen med Frankrig vanskeliggjor
des ogsaa i høj Grad for Høg ved det gottorpske Spørgsmaal. Høg havde
Ordre Ul at beklage sig over den Støtte, som Ludvig XIV gdede Hertugen
af Gottorp i Spørgsmaalet om dennes Reslitution og om Kontributions
restancerne, hvilket gav Anledning til forskellige ubehagelige Konferencer
mellem ham og den franske Udenrigsminisier Colbert de Croissy. Sver
rig havde nok i Lund lovet ikke at blande sig i dette Spørgsmaal, og i
København viste Ggllenslierna ogsaa stor Ulyst Ul al røre ved denne Sag,
men underhaanden fik Bjelke i Paris Ordre til at støtte Hertugens Sag
hos Ludvig XIV og hos denne gore Hertugens Restiiution til en Betingelse
for Allianceforhandlingen, ja endog kræve Garanti for Hertugen i Sver
rigs Traktat med Frankrig, dog skulde alt dette gøres saa behændigt, at
Danmark ikke tog Anstød deraf.
Til den langsomme Gang bidrog ogsaa, at man baade i Danmark
og Sverrig i den følgende Tid blev noget beiænkelig ved en Alliance med
Frankrig. Man var i begge Lande bestemt paa, saa vidt muligl,al und
gaa at blive draget ind i en ny Krig paa Grund af Frankrigs vidtgaaende
Reunioner og andre Usurpationer i Henhold til dels ensidige Fortolkning
af forskellige Udtryk i Fredene i Westfalen og Nimwegen. Høg raadede
1 Chr. Vt. J. Høg ls/s 1680 (med Udkastet) (Geh. Reg.). 2 Rel. fra J.
Høg 7s, 12/s, J7s, 7*, 74 1680 (Frankrig B). Chr. Vt. Høg "/* 1680 (Geh. Reg.).
Martangis t. Ludv. XIV 19 <s, WU 1680. Fåhræus, anf. St. I. 31 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
