Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551
Nr. 29. 1682. 15. Marts.
al der var eller vilde blive slu Het en hemmelig Overenskomst mellem
Frankrig og Sverrig. Da Croissy svarede, at Afvigelserne skyldtes, at
man til Grund for Udkastet Ul Danmark havde lagt Traktaten af 1663
med Hannibal Sehested, medens Grundlaget for det svenske Udkast var
Traktaten af 1661 mellem Frankrig og Sverrig, gjorde Høg opmærksom
paa, at i alt Fald den sidsle Arlikel ikke stod her og kun kunde opfattes
som Bevis paa en større Forirolighed overfor Sverrig. Croissy vilde først
hævde, at Arliklen umuligl kunde staa i Udkastet til Sverrig, da Ludvig
XIV i Konsejlet havde misbilliget den og der var givel Ordre Ul at stryge
den. Da Høg kunde henvise til, at den svenske Ambassadør havde vist
ham Arliklen, skød Croissy SkyIden paa Afskriveren; han vilde under
rette Bjelke om, al denne Artikel skulde udgaa 1 .
Christian V havde 25. Sept. sendt det til Høg overleverede Udkast
til Jens Juel og Mogens Skeel med Ordre Ul at konferere med Karl XI
derom. Han var ikke tilfreds med det, da Frankrig, hvis det ikke vilde
byde nogle mere reelle Fordele, vilde faa hele Nytten deraf, medens Dan
mark og Sverrig kun vilde faa Hænderne bundne’2. Den 12. Okt. sendte
han Høg nogle foreløbige Bemærkninger, hvori han navnlig gjorde op
mærksom paa, al medens Danmark efter sin Alliance med Sverrig ikke
havde Grund Ul at frygle noget Angreb, var Frankrig paa Grund af sin
Magi og sine store Krav paa Lande og Rettigheder stærkt udsat for An
greb. Ved Alliancen med Frankrig vilde Kongen desuden binde sine
Hænder, saa han ikke kunde tåge mod de Tilbud, som Frankrigs Mod
slandere sikkert vilde gøre ham, ja han kunde endog derved risikere at
miste sine reimæssige Fordringer hos andre Magler fra Krigens Tid, sær
lig hos Spanien, Nederlandene og Eiget. Han kunde af Hensyn til disse
heller ikke paatage sig nogen Garanti for Traktalerne i Nimwegen, der
var sluttede af hans Allierede uden hans Medvirken og Samtykke. Han
maatte under disse Forhold for at slutte sig til Frankrig have en solid
Belønning af dette Land. Høg skulde gøre disse Betragtninger gældende
overfor Croissy og se at faa at vide, om Ludvig XIV vilde paatage sig
al skaffe Kongen Satisfaktion hos Spanien, Nederlandene og Riget for
hans Fordringer, hjælpe ham til Elbtolden og til Bispedømmet Lybæk
og yde ham Subsidier baade i Krigs- og Fredstid 3.
Del begyndle nu at vise sig, at Johan Gyllensliernas Død og Bengt
Oxensiiernas Overtagelse af Ledelsen af Sverrigs Udenrigspolitik vilde
blive skæbnesvanger for Danmarks og Sverrigs Allianceforhandlinger
med Frankrig og tillige for den unge Alliance mellem Danmark og
Sverrig. Hovedpunktel i den Politik, Oxenstierna beredte sig Ul at slaa
ind paa, var en Forbindelse, først med Nederlandene og siden med Kej
1 Rel. fra Høg Vio 1680 (Frankrig B). " Chr. V t. Juel og Skeel
25/9 1680 (Geh. Reg.). 8 Chr. V’s Bemærkninger, sendte Høg 12/io 1680
(Gen. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
