Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554 1682. 15. Marts. Nr. 29.
rømmede, at Bjelke virkelig i Paris havde indgivet et Kontraprojekt, væ
sentlig baseret paa de med Johan Gyllenslierna trufne Aftaler, men det var
blevet misbilliget af Karl XI, og Bjelke havde faaet en Reprimande 1.
Dette afvæbnede dog ikke Mistroen i Danmark. Høg fik Ordre til at
sondere, om Ludvig XIV nu, da Sverrig syntes at ville trække sig tilbage,
var villig til at slutte Alliance med Brandenborg og Brunsvig-Lyneborg.
saaledes som det paaslodes ved det brandenborgske Hof, og han skulde,
da man ved det franske Hof paa Grund af Forhandlingernes langsomme
Gang var begyndl at tvivle om, al det var Danmarks alvorlige Hensigi
at slutte en Alliance med Frankrig, forsikre, at det virkelig var Chri
stian V’s alvorlige Hensigt, men Danmark var efter sin Alliance med
Sverrig forpliglet til at gaa sammen med dette Land og ventede stadig
paa Erklæring derfrå 2.
Skønt man baade i Danmark og i Sverrig var slærkt i Færd med
at fjærne sig fra hinanden, vilde ingen af Parterne dog geme gore det
førsle Skridi lii ai bryde Traktatcrne i Lund og de der trufne Aftaler
om Forhandlingen med Frankrig. Jens Juel og Skeel fik derfor Ordre
til at forsikre Karl XI om, at der ikke, som man i Sverrig havde udtalt
Frygt for, af Danmark var sluttet nogelsomhelsi med Kurfyrsten af
Brandenborg, og at Christian V trofasl vilde holde fast ved Trakiaterne
i Lund, og i Sverrig udtalte Bengt Oxenstierna, al man med Hensyn til
Alliancen med Frankrig vilde lade det forblive ved det af Johan Gyllen
slierna opsatte Udkast s.
Nåar man i Sverrig nærede nogen Frygt for, al der var ved at
komme en Forstaaelse i Stand mellem Danmark og Sverrigs mest ufor
sonlige Fjende, Kurfyrsten af Brandenborg, var det ikke uden Grund.
Allerede i Slutningen af Oktober havde Kurfyrst Frederik Vilhelm for
troligl henvendt sig til Christian V og forestillel denne, at det under de
nuværende Forhold vilde være fordelagtigere for dem begge at slutte sig
til Frankrig end igen at slutte sig til Frankrigs Modstandere, der tid
ligere havde behandlet dem saa siet. Storkansler Fr. Ahlefeldl erklærede
derefter til den brandenborgske Resident i København Frederik v, Brandt,
at Christian V heller ikke var ulilbøjelig Ul i Forening med Kurfyrsten
at engagere sig med Frankrig, men ansaa det for bedsl, at de i Forening
sluttede Alliancen, ikke hver for sig, da en fælles Afslutning vilde gore
mere Indtryk baade hos Kejseren, England og Nederlandene og ogsaa
hos Frankrig. Traktaten burde dog indrettes saaledes, at man ikke ube
1 Det viste sig senere, at Bjelke kim havde skrevet hjem, at han agtede
at indgive et Kontraprojekt, men det var blevet misforstaaet, som om han
allerede havde gjort det (Rel. fra Høg Via 1680 (Frankrig B.)). 2 Rel. fra
J. Juel og Skeel 7n 1680 (Sverrig B). Chr. Vt. J. Juel og Skeel 16/n 1680; t.
J. Høg "Ai, 27u, 37u 1680 (Geh. Reg.). 3 Chr. Vt. J. Juel og Skeel M/ii,
Via 1680 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
