Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
555
Nr. 29. 1682. 15. Marts.
tinget forpligtede sig til ai hjcelpe med lii Udførelsen af Frankrigs vidt
udseende Planer og skaffe det Herredømmet i Europa. Da Sagen burde
holdes yderst hemmelig, vilde Kongen foreløbig ikke lade sine Repræsen
tanter i Berlin, Ditlev Ahlefeldt og Resident Georg Lincker, faa noget ai
vide om den. Da Brandt i en senere Samtale med Ahlefeldt spurgte,om
Alliancen mellem Danmark og Sverrig ikke vilde blive en Hindring for
Kurfgrstens Forslag, svarede Ahlefeldt, al Alliancen med Sverrig ikke
var naturlig, men kunstlet, hvorimod en Alliance med Kurfgrsten vilde
være naturlig og funderet paa fælles Interesse. Sverrig behøvede man
desuden ikke at frygte rel meget, da det efler den sidsle Krig var saa
medtaget og forarmet, at det ikke kunde sætte sin Flaade i Stand 1 .
Kurfyrst Frederik Vilhelm erklærede sig straks rede lii sammen med
Danmark at føre Forhandlingen med Frankrig og henstillede til Chri
stian V at afgøre, hvor og nåar Forhandlingen skulde finde Sted, og om
det ikke vilde være heldigt, at de i Forvejen traf visse Aftaler. I en der
efter den 11. Dec. afholdt Konference mellem Fr. Ahlefeldt og Fr. Brandt,
udtalte Ahlefeldt, at der angaaende Stedet for Forhandlingerne ikke godi
kunde fastsættes noget bestemt, før man vidste, om Kongen af Frankrig
i det hele var villig lii en saadan fælles Forhandling med Danmark og
Brandenborg, men Christian V mente iøvrigt, at Forhandlingen bedst
kunde føres ved. det franske Hof, hvor den danske Ambassadør Høg
allerede havde gjort en Begyndelse, da Colbert de Croissy til ham havde
udtalt, at Kongen af Frankrig ikke vilde være uvillig til en Forbindelse
med Danmark. Traktaten burde indrettes som en defensiv Alliance, og
man burde iil at begynde med ikke indlade sig for dybt med Frankrig.
Nåar man havde faael Besked fra Ludvig XIV, om han vilde gaa med
iil Forhandlingen, og hvor han ønskede den ført, kunde man træffe nær
mere Aflale indbyrdes. Da begge Parter havde en Del særlige Sager at
afhandle med Frankrig, mente Ahlefeldt det nu bedst, at hver Part slut
tede en særlig Traktat med Frankrig og ved en Separatariikel indtog
hinanden deri. Da Brandt ogsaa havde talt om Ønskeligheden af en
nærmere Forbindelse mellem Danmark og Brandenborg, svarede Ahlefeldt
hertil, at nåar Traktaten med Frankrig var sluttet, fulgle det af sig seiv.
og man kunde godt, nåar man forhandlede om Indholdet af Traktaten
med Frankrig, tillige lale derom*.
Allerede 7. Dec. havde Christian V skrevet Ul Høg i Paris, at han,
i den Formening, at Ludvig XIV gerne saa, at nogle Stænder i Riget,
særlig Kurfgrsten af Brandenborg, gik med i Alliancen, havde sonderet
denne derom og faaet et saadant Svar, at der ikke kunde være Tvivl om,
at Kurfgrsten vilde tiltræde en mellem Danmark og Frankrig sluttet
1 Fr. Brandt t. Kurf. 12/u, "Vu 1680 (Urk. u. Actenst. XIX. 562 f.). 2 Proto
kol over Forhandl, mellem Fr. Ahlefeldt og Fr. Brandt n /i2 1680 (Kone. Branden
borg All). Fr. Brandt t. Kurf. Fr. Vilh. 17/ia 1680 (Urk. u. Actenst. XIX. 564 f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
