Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
565
Nr. 29. 1682. 15. Marts.
og paa Grund af Vanskeligheden ved Flaadernes Forening maaske endda
unyttig, og Høg fik da tilsidst Ordre til ai erklære, at der kunde for
handles herom, men såtte man Hjælpen mindre, skulde der tilføjes en
hemmelig Artikel om, at der skulde forhandles om en større Hjælp,
hvis den viste sig uiilsirækkelig. Croissy gjorde ogsaa Indvendinger
mod den i Art. 5 gjorte Indskrænkning: si isii aggressores fuerint, og
vilde have det erstattet med: aabenbare eller erklærede Fjender. Christian
V holdl dog derpaa, da den fandtes i Traktaten 1663 og Traktaten ellers
vilde blive mere offensiv end defensiv 1.
Med Hensyn Ul Hjælpen og Subsidierne erklærede Croissy tilsidst,
at Ludvig XIV helst saa, ai Hjælpen blev fastsat til 8000 Md. ligesom i
Traktaten med Hannibal Sehested 1663, men i fornødeni Fald vilde gaa
til 10,000 Md. I Krigstid vilde han for de 8000 Md. give 300,000 Rdlr.
og for de 10,000 Md. 4-00,000 Rdlr. Subsidier i Fredstid gav Ludvig XIV
ikke mere til nogen, men han vilde under et andet Navn give Kongen af
Danmark 100,000 Rdlr. aarlig. Høg opponerede straks stærkt mod disse
ringe Beløb, der var langt mindre end de Summer, Frankrig forhen
havde givet Sverrig. Kejseren, Spanien og Nedeiiandene havde ogsaa
tidligere givet langt mere og gjorde ogsaa nu Danmark langt fordelag
tigere Tilbud. Han fik ogsaa Ordre til at erklære, at Kongen fandt de
franske Tilbud altfor ringe og at Sverrig sikkert vilde gøre det samme.
Da Mogens Skeel i Stockholm, hvem man havde meddelt de franske Til
bud, indberettede, al man ogsaa i Sverrig fandt disse uantagelige og i
det hele ikke ønskede, at der skulde gaas videre i Forhandlingerne, før
Striden mellem Frankrig og Sverrig angaaende Hertugdømmet Zwei
brucken var bilagt, fik Høg Ordre til at gøre en Slandsning i Forhand
lingerne og ikke foretage sig noget, der kunde give de svenske Minislre
Anledning Ul Mistanke". Lidt senere fik Mogens Skeel endog Ordre til
al henstille til den svenske Regering, om man ikke, da Croissys Udtalel-’
ser lod formode, at det enten siet ikke var Frankrigs Hensigt at slutte
en Alliance eller at del vilde irænere Sagen, skulde kalde de kostbare
Ambassadører tilbage og overlade den videre Forhandling til almindelige
Gesandter, hvilket ogsaa vilde virke beroligende paa de andre Magler\
Nåar Sverrig nu af Hensyn til Zweibrucken ønskede en Slandsning i
Forhandlingen med Frankrig, var det i Overenstemmelse med den Politik,
det henge havde fulgt. Denne var hele det sidste Aar i Virkeligheden kuri
gaael ud paa at trænere Forhandlingerne, uden dog at lade det komme til et
Brud, hverken med Frankrig eller Danmark, saa man, hvis de Forhandlinger,
der i al Hemmelighed førtes med Generalstaterne og Kejseren, ikke førte
til noget Resultat, i fornødent Fald kunde slutte med Frankrig og even
1 Chr. Vt. Høg V», 81/s 1681 (Geh. Reg.). Rel. fra Høg 20 ’5 1681 (Frank
rig B). 2 Rel. fra Høg 10/6, "/«, lh 1681 (Frankrig B). Chr. Vt. Høg 21/6,
1s/t 1681: t. M. Skeel 6/-, 16/v 1681 (Geh. Reg.). 8 Chr. Vt. M. Skeel
30/7 1681.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
