Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
566 1682. 15. Marts. Nr. 29.
tuelt ogsaa med Danmark. I en Instruks for sine Gesandter i Paris af
8. Jan. 1681 havde Karl XI fremhævet dette Standpunkt, og Forsinkelsen
af Lillieroots Ankomst til København skyldtes sikkert ikke, som man
foregav fra svensk Side, alene Vanskeligheden med at skaffe Penge Ul
hans Sendelse, men ogsaa Ønsket om at lade Allianceforhandlingerne
med Frankrig gaa saa langsomt som muligt. I Instruksen af 8. Jan.
havde Karl XI nok givet visse almindelige Anlydninger om, hvad Ind
hold Forbundstraktaten skulde have, men først, efter at han havde faaet
Indberetning fra Lillieroot om Resultatet af dennes Forhandling i Køben
havn, opsattes det endelige svenske Kontraprojekt, og der affattedes to
Udkast, et Ul en Alliance mellem Danmark, Sverrig og Frankrig og et
tik en mere speciel mellem Sverrig og Frankrig. Udkastet til Alliancen
mellem de tre Magler var rei uskyldigt. Forbundet skulde være defen
sivt og kun tilsigte at bevare Ro og Fred i Kristenheden, uden at nævne
noget om Garanti af bestemte Frede. Artiklen om, at Parterne skulde
underrette hverandre om de Allianceforslag, der gjordes dem, skulde
stryges, for at Frankrig ikke skulde faa Lejlighed Ul at hindre Sverrig
i al slutte Traktater med andre Magter. Størrelsen af Hjælpen og Sub
sidierne lodes in blanco og der fastsaites ikke noget om Alliancens Varig-
hed. Udkastet til den specielle Traktat mellem Frankrig og Sverrig var
affattet i mere bestemte Udtryk. Forbundet skulde være defensivt og
begge Parter forpligte sig til at garantere den westfalske Fred og Freden
i Nimivegen og hjælpe hinanden, hvis nogen angreb de Lande og Rettig
heder, som de besad efter disse Fredes rette Indhold — man vilde ved
disse sidsle Ord sikre sig imod at skulle følge Frankrig i dets ensidige
Forlolkning af disse Frede. Ligeledes skulde Fredene i Roskilde og Kø
benhavn garanteres, og Hertugen af Gotlorp hævdes i Nydelsen af de
Rettigheder, der tilkom ham efter disse. Frankrig skulde, foruden at be
tale de fra sidste Krig resterende Subsidier, aarlig yde Sverrig Subsidier.
I Udkastet stod Størrelsen af disse og Tiden for Alliancens Varighed in
blanco, men i det Brev, hvormed Udkastet sendtes, fastsaites Subsidierne
til 7 eller 6 Hundrede Tusind Rigsdaler, allermindst 400,000 Rdlr., og
Tiden Ul 8 eller 6 Aar, dog skulde Garantien for Fredene være evig.
Dette Udkast kunde med Frankrigs Samtykke meddeles de Danske, dog
ikke Artiklen om Hertugen af Holsten, der skulde holdes fuldstændig
hemmelig.
Disse Udkast sendtes 31. Maris til Bjelke og Lillieroot, der modiog
dem 22. April og siden, uden at konferere med de Danske, leverede dem
Ul Croissy. De forelæstes derefter for Ludvig XIV, der erklæ,redc ikke
at have noget imod, at der sluttedes lo Traktater, men ikke vilde høre
noget om Artiklen angaaende Hertugen af Gottorp, der kun vilde med
føre, ai Danmark ikke vilde tiltræde Forbundet, uden dog at gavne Her
tugen noget. Ludvig XIV vilde først have, at man straks skulde give de
Danske Meddelelse om det særlige Forbund, for at Danmark ikke skulde
faa noget al klage over, særlig da Sverrig jo efter Traktaten i Lund var
forpligtet dertil. Resultatet blev dog, at man bestemte sig Ul at opsætte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
