Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 29. 1682. 15. Marts. 571
Angaaende Forhindringen af Defraudationerne i Øresund havde Told
direktør Andreas Gunther indgivet el Forslag, og Toldforvalier i Norge
Daniel Knopf el lignende angaaende Skibsmaalingen i Norge, hvllke For
slag Gehejmeraademe U. F. Gyldenløve, Fr. Ahlefeldt, J. C. Kørbitz, Kon
rad Revenllov, Jens Juel, Konrad Biermann og Mikael Yibe saml Rente
mesler Peter Brandt 22. Old. fik Ordre 1 til al afgive Betænkning om.
Denne afgaves 28. Oki. Det bedste vilde efter Gehejmeraademes Mening
være, at Kongen fik fuldstændig frie Hænder til at ordne Tolden i Sun
det og i Norge, som han seiv vilde, men da sikkert baade England og
Nederlandene vilde modsælte sig det. og da del næppe heller vilde være
gørligt at genindføre Visitation af Skibene i Sundet, foreslog de, at de
nederlandske Skibe, i Betragtning af ai de hjemme fik Tilladelse til al
fortie en Det af Ladningen, skulde betale en Tredjedel eller en Fjerdedel
mere i Told i Øresund, end de efter deres Sedler over Ladningen skulde
gøre. Hvis del ikke kunde opnaas, skulde Rederne beedige deres Kon
nossemenler og Skipperne i Sundet aflægge Ed paa, al de ikke havde
flere Tønder eller Pakker inde.end Konnossementet lød paa. Det danske
Toldvæsen skulde lillige have Ret til al lade særlig mistænkelige Skibe
visitere. Kunde Generalstateme imidlertid foreslaa andre Midler, hvorved
de hidtil stedfundne Underslæb kunde forebygges, vilde Kongen gerne
høre dem. I Norge vilde del være del heldigste, al man igen gik over
til at fortalde Varerne stykkevis, men da det rimeligvis ikke kunde op
naas, var der ikke andel at gore end at faa Skibsmaalingen ordnei paa
en bedre Maade. Forudsætningen for at forny Kristianopeltraktaten med
de foreslaaede Forbedringer var dog, at Generalstateme gik ind paa at
give Danmark en rimelig Erstatning for dels Fordringer. Byen Amster
dams og Staten Hollands Fordringer paa Kongen beløb sig til 795,231
Dir. Kongens Fordringer paa Generalstateme til flere Millioner. Da det
dog ikke vilde være raadeligt at spænde Buen altfor højt. foreslog de at
kræve Subsidieme indlil Udgangen af 1676 betalt og for Subsidieme for
1677—79 og for Arbitragesagen kræve FU Million eller mindst 1 Million
foruden Eftergivelse af de 795,231 Dir*
Efter Afgivelsen af denne Betænkning fik de ovenncevnte Gehejme
raader Ordre til al afgive en Betænkning om hele den politiske Situa
tion. Da Frankrig efter Besættelsen af Sirassburg og Casale ogsaa greb
videre om sig i de spanske Nederlande, kunde det befrygtes, at Spanien
såtte sig til Modværge, og at Kejseren og Rigel, Nederlandene og Eng
land hjalp Spanien. Paa den ene Side havde den nederlandske Resident
overgivet Udkast til en Alliance til Opreiholdelse af Fredene i Munster og
Nimwegen og opfordret Danmark til at tiltræde den, da Kejseren og
Sverrig allerede havde tiltraadt; paa den anden Side havde Frankrig og
saa tilbudt Alliance. Paa Sverrig kunde der ikke mere regnes, da det
Geh. Reg. Gehejmeraademes Betænkning -\ao 1681 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
