Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
576 1682. 15. Marts Nr. 29.
Det varede heller ikke. længe, inden Forhandlingerne om en Allianee
mellem Danmark og Frankrig oploges fra fransk Side. Ludvig XIV var
bleven megel forbitret over Afslutningen af Associalionstraktaten mellem
Nederlandene og Sverrig, hvori han saa den sorlesle Uiaknemmelighed
fra Sverrigs Side, og opgav nu ganske at faa Sverrig med i Alliancen.
Han havde i nogen Tid ogsaa været ret misfornøjet med Danmarks Pas
sivitet i Forhandlingen. Martangis havde faaet Ordre til ved alle Midler
ai bevæge Danmark til større Iver ved at true med, al Frankrig ellers
kunde lænkes at ville tåge sig kraftigere af Hertugen af Goilorp eller at
ville slutte med Sverrig alene. Martangis skulde ogsaa gøre Christian V
opmærksom paa, at Jever ikke var ei brabantsk, men et burgundisk Len
og som saadant nu hørte under Frankrig 1. Han fik nu lillige Ordre til
at lade den danske Regering forståa, at Ludvig XIV ganske vist helst
havde ønsket at slutte en Allianee med begge de nordiske Konger, men
da Sverrig ved at slutte Associalionstraktaten havde vist en for Frankrig
højst skadelig Opførsel, tvivlede Martangis ikke om, at Ludvig XIV nu
vilde modtage et Forslag om en Allianee mellem Frankrig og Danmark
alene med Velvilje 1*.
I København havde Martangis været megel urolig over de mange
Konferencer, der siden Efterretningen om Strassburgs Besæltelse af franske
Tropper fandt Sted mellem de danske Statsmænd og de kejserlige, spanske
og nederlandske Gesandter. Han indbereltecle Ul Ludvig XIV, at den
danske Regering irods Forbitrelsen over Sverrigs Optræden alligevel
rimeligvis vilde folge Sverrigs Eksempel og slutte sig til Kejseren og Ne
derlandene, medmindre da Kurfyrslen af Brandenborg benyllede Lejlig
heden til at indtage Sverrigs Plads i Alliancen med Frankrig. Nåar
Brandenborg sluttede sig til Frankrig og Danmark, behøvede Danmark
ikke at frygte Sverrig, men kunde endda gøre sig Haab om at tilbage
erobre Skaane. Faren var dog stadig, al en hel Del af Christian V’s
Raadgivere var østrigsksindede, og Martangis lurde heller ikke vise alt
for stor Iver for at faa en Allianee i Stand mellem Danmark og Frank
rig, da del saa kunde befrygtes, at Christian V og hans Raadgivere fik
den Tro, at Ludvig XIV ikke kunde undvære Danmark. Ahlefeldt havde
saaledes allerede udlall, at Strassburgs Besæltelse sikkert vilde føre til
Krig til Foraarel; saa godt som alle Europas Fyrsler vilde da forene sig
mod Frankrig. Hvis Danmark saa var i Allianee med Frankrig, maatte
del foretage store Rustninger og derfor have større Subsidier1.
Ludvig XIV vilde dog ikke rigtig tro paa, at Danmark skulde slutte
sig Ul Associalionstraktaten, da denne tilsigtede at opretholde Fredene i
Munster og Nimwegen og derigennem ogsaa Freden i København, hvor
ved Danmark vilde blive hindret i at benytte sig af de gunstige Om
1 Ludv. XIV t. Martangis 18/9, */io 1681 2 Ludv, XIV t. Martangis
s/u 1681. 3 Rel. fra Martangis ’-8/io, "/", 18/n 1681.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
