Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
582 1682. 15. Marts. Nr. 29.
forpligtet til at afbryde den almindelige Handel med Fjenden. I Artiklen
(11) om gensidig fri Handel undtoges de fra gammel Tid af forbndte
Havne, ligesom der gjordes det Forbehold, at ingen anden Nation kunde
gore Krav paa at ngde den Sverrig bevilgede Toldfrihed i Sundet. End
videre tilføjedes her en Passus om, at Kongen af Frankrig, for al lette
danske Undersaatters Handel i Frankrig, vilde fritage disse for Betalin
gen af de 50 Sols pr. Tende, som krævedes af andre Nationer, dog kun
saalænge Alliancen gjaldt. Alliancens Varighed foresloges sat til 10 Aar.
Større Ændringer foresloges fra dansk Side i de hemmelige Artikler.
Der opslilledes 7 saadanne: 1. Da begge Parter havde forpligtet sig Ul
at garantere hinanden de Lande og Rettigheder, som de besad fra gam
mel Tid af eller efter Fredene i Munsler, Nimwegen, Fontainebleau og
Lund, var det nødvendigl, al begge Parter specificerede de Rettigheder
og Fordringer, som de vilde have garanleret. Kongen af Frankrig er
klærede derfor, al han ikke vilde udvide sine Prætensioner overfor Riget
udover det, som hans Gesandter nylig havde erklæret i Frankfurt, og
Kongen af Danmark skulde derfor kun gde ham den i Traktaten fast
satte Hjælp, saafremt Kejseren og Riget ikke vilde gaa ind herpaa, men
greb til Vaaben for al fremlvinge andre Betingelser. De Rettigheder og
Fordringer, som Danmark vilde have garanteret, var: Hamborgs Aner
kendelse af den danske Konges Overhøjhed; Hertugen af Gottorps Stil
ling skulde være, som den var før Fredene i Roskilde og København, og
som den var faslsat ved Traktaten i Rensborg 10. Juli 1675: Satisfaktion
af Riget for den Hjælp, Kongen havde ydet det i sidste Krig, bestaaende
i Paalæg af en Told paa Elben, den kongelige Families Succession i Ly
bæk Slift, og Betaling af de Penge, som forskellige Fyrster og Byer i
Riget skyldte Kongen i Henhold Ul kejserlige Assignalioner, hvilke Punk
ter Kongen af Frankrig allerede tidligere havde lovet ai understøtte; Sa
tisfaktion fra Nederlandene, bestaaende i Afskaffelse af Misbrugene i
Sundet og ved Skibsmaalingen i Norge og Betaling af de efter Traktaten
1674- skyldige Subsidier og af den efter Arbitragedommen 1671 skyldige
Sum; Betaling af de Subsidier, som Spanien skyldte efter Tmktaterne
1641 og 1674; Forening igen med Oldenborg af de Lande, der tidligere
have hørt til Oldenborg, men senere er komne derfrå, særlig .lever 1,over
1 Efter Grev Anton af Aldenburgs Død 27. Okt. 1680 søgte Kong Chri
stian V at faa en Del af de Lande og Godser, som den sidste Greve af Olden
borg, Grev Anton Gunther, ved sit Testamente 23. April 1663 havde overdraget
til sine Allodialarvinger, Fyrst Johan af Anhalt-Zerbst og sin naturlige Søn,
Grev Anton af Aldenburg, tilbage til Oldenborg, da han efter Afsigelsen af det
kejserlige Rigshofraads Dom om Successionen i Oldenborg ikke mente at -være
forpligtet til at anerkende Rensborgtraktaten af 18. April 1649 og Traktaten
af 19. Marts 1653 angaaende Allodiets Adskillelse fra Lenet. Den 19. Marts
1681 sekvestrerede han foreløbig de aidenborgske Godser, hvis Allodialegenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
