Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
584 1682. 15. Marts. Nr. 29.
videre foresloges fra dansk Side en hemmelig Separatarlikel, hvorved Kon
gen af Frankrig, hvis det senere kom til Krig mellem Danmark og Sver
rig, lovede ikke alene ikke at give Sverrig nogen Pengeunderstøltelse eller
anden Hjælp, men ogsaa at bryde aabent med Sverrig og af al sin Kraft
bestræbe sig for, at Danmark kunde faa de Tab ophævet, som det havde
lidi ved Fredene i Brømsebro, Roskilde og København 1.
Afskrifter af de til Martangis overleverede Udkast sendtes samtidig
Ul Megercrone, for at han kunde forelægge dem for Ludvig XIV og Col
bert de Croissy og forhandle med disse om dem. Da Megercrone tid
ligere havde indberetiet, al Ludvig XIV i Virkeligheden helst havde set
Forhandlingerne førte i Paris, men da Just Høg ikke mere vilde forhandle
og Megercrone ikke var kommet, havde givet Martangis Fuldmagt til at
forhandle, fik Megercrone ogsaa sendi en Fuldmagt til al slutte Trak
taten, hvis det bedre kunde lade sig gøre i Paris. Christian V haabede, al
Ludvig XIV gik ind paa de danske Udkast. Megercrone skulde dog, inden
han overgav Udkastene skriftligt, sondere Croissy mundlligt om dem, og
hvis der viste sig for store Vanskeligheder ved de Artikler, hvorved Kon
gen havde skrevet sin endelige Mening i Marginen, kunde det ogsaa ord
nes saaledes, som Kongen seiv havde skrevet. Megercrone skulde saaledes
ved Art. 1 med Hensyn til Gottorp gøre gældende, at der aldrig kunde
blive nogen Fortrolighed mellem Danmark og Gottorp, der altid vilde
være en Hindring for Danmark ved dets Operationer til Gunst for Frank
rig, hvorfor man maatte sikre sig Gottorp ved et slærkt Baand. Chri
stian V haabede derfor, at Ludvig XIV vilde gaa ind paa det angaaende
Gottorp foreslaaede. Forliget i Rensborg var heller ikke blevet annulleret
ved Traktaten i Fonlainebleau. Hvis Ludvig XIV skulde have uover
vindelige Betænkeligheder ved at gaa ind paa det foreslaaede angaaende
Kongens Fordringer hos Generalstaterne og Spanien, kunde Christian V
gaa ind paa, at Ludvig XIV i al Almindelighed forpligtede sig til at
være Kongen behjælpelig med hans Fordringer hos forskellige Fyrsler
og Stater, dog skulde disse forskellige Punkter i saa Fald bringes til Pro
tokols; Megercrone maatte dog foreløbig ikke lade sig mærke med dette,
men holde paa, at Kongens Fordringer enten specificeredes i Traktaten
eller optoges i en Deklaratton. Art. 4- var indrellet som i Traklalen af
1663, saaledes at Frankrig alene bandi sig, men hvis del forlangtes,
maatte Megercrone gaa ind paa at gøre Forpligtelsen gensidig. Hvis den
begærede Ophævelse af den paa danske Varer i Frankrig lagte Afgift af
50 Sols pr. Tønde, den saakaldle >Fassgelh, ikke kunde erholdes, maatte
han alligevel slutte Traktaten, men han skulde til dei yderste holde paa
Ophævelsen. Hvis han ikke kunde naa til Enighed med Croissy, skulde
han henvise den videre Forhandling til København, se al faa Frankrigs
yderste Betingelser at vide og faa Martangis instruerel derom. Hvis
1 De danske Udkast af "h 1682 (Frankrig All)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>