Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
594 1682. 15./25. Marts. Nr. 29.
tiltræde Associationslraklalen, falde, og paa dansk Side opgav man Ar
tiklen om Garantien for de Erobringer, som Danmark i en eventuel Krig
maatte gore. Hjælpen fastsattes til 16,000 Md. og Subsidierne i Krigstid
til 550,000 Rdlr. aarlig, mod at Subsidierne i Fredstid forøgedes til
200,000 Rdlr. aarlig, begge Dele at betale kvartalsvis. Da der, inden
Traktaten underskreves, kom Meddelelse fra Meyercrone 1 om, at Ludvig
XIV var gaaet ind paa de 600,000 Rdlr. aarlig i Krigstid og 200,000
Rdlr. aarlig i Fredstid, var nogle af de danske Kommissærer stemt for,
at man skulde opsætte Underskrivelsen af Traktaten eller lade Summen
for Subsidierne i Krigstid staa in blanco, men Martangis erklærede,
at han ikke kunde sende en ufærdig Traktat hjem og at han allerede
havde indberettet, al de to Artikler angaaende Subsidierne var antagne
af Christian V. Denne erklærede da, ai han ogsaa vilde holde sit Ord
og ikke af den Grund opsætte Underskrivelsen af Traktaten, idet han
henstillede til Ludvig XIV’s Generøsitet at forhøje de 550,000 Rdlr. til
600,000 Rdlr., saaledes som han havde lovet Meyercrone. Den 15. Marts
underskreves Traktaten (A) og de dertil hørende hemmelige Artikler (B).
De danske Kommissærer afgav en Erklæring (C) til Protokollen om, ai
de Ludvig XIV vilde forhøje de 550,000 Rdlr. til 600,000 Rdlr.
De anmodede endvidere om, at der maatte blive givei et formeligt Ces
sionsbrev paa Overlensherreretten over Jever, hvilken Anmodning Mar
tangis tog ad referendum 2.
Der synes i de allersidste Dage før Afslutningen af Alliancen mel
lem Danmark og Frankrig al være bleven gjort store Anstrængelser fra
den kejserlige Afsending Grev Berkas Side for at hindre Afslutningen og
i Stedel for faa Danmark til al slutte sig til Kejseren. Da Ludvig XIV
senere bebrejdede Martangis, at han havde afslutlet Traktaten paa Be
tingelser, der var ugunstige for Frankrig, forsvarede denne sig væsentlig
med, at det havde været nødvendigt for at hindre Danmark iat slutte
sig til Kejseren. En Del af Kong Christian V’s Raadgivere synes virke
lig al have været stemt derfor, men Christian V bestemte sig dog tilsidst
for Tilslutningen til Frankrig af Grunde, som han i en den 15. Marts
1682 dateret Opsats gjorde Rede for. For Tilslutning til Frankrig talle
Kongen af Frankrigs store Magt. Han var i Stand til at hjælpe sine
Allierede og havde allid vist sig trofast mod sine Venner og Forbundsfæller.
Af ham kunde der ogsaa faas Subsidier i Krigs- og Fredstid, og han
havde hidtil allid holdt, hvad han lovede. Man kunde ogsaa derved faa
Sverrig, der hidtil var blevet stor ved Frankrigs Støtte, skilt fra Frankrig.
Endvidere kunde Danmark derved hævde sine forskellige Retligheder og
Fordringer og faa Udsigt til ved given Lejlighed at udvide sine Grænser,
1 Rel. fra Meyercrone 28/2 1682 (Frankrig B). s Rel. fra Martangis 10/s,
15/s, 81/3, 37s, 36/3 1682. — Protokoller over Konferencer med Martangis u/s,
iS/s, 13/8 1682 (Frankrig A II).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
