Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
626 1682. 4./14. Sept. Nr. 31.
holde sig neulralt, men han vilde forøvrigt gerne have Sagen udsat lidt,
da han først vilde forhandle med sine Brødre, som han ventede til sig
i den nærmeste Fremtid. Breilenau gik ind herpaa, efter at Bispen havde
lovet, at der i den Tid ikke skulde blive forhandlet noget med Brunsvig-
Lgneborg. Breitenan mente, at man skulde slutte med Biskoppen, skønt
dennes Tilbud var noget lynde, og haabe paa, al han senere kunde
bevæges til at gaa videre. Kurfyrslen vilde i alt Fald sikkert gøre det,
og hvis Danmark saa ikke gik med, vilde det bestyrke Troen paa, at
Danmark var mere forpliglet mod Frankrig end Brandenborg og derfor
ikke kunde tiltræde Forbundet1 .
Christian V havde 20. Juli sendt Breitenau en Afskrift af Traktaten
mellem Danmark og Frankrig, for at han kunde meddele Bispen den,
og sendte ham nu 2. Aug. en Fuldmagt Ul enten i Forening med den
brandenborgske Gesandt eller, hvis denne ikke havde faael Instruks, da
alene at træde i Forhandling med Biskop Ferdinand om Afslutningen af
en Traktat. Hvis Bispen ikke var at formåa til at love at ville befordre
Freden paa de af Frankrig foreslaaede Vilkaar eller paa andre rimelige
Vilkaar, skulde Breitenau se at faa ham til at love at ville iagttage en
velvillig Neutralilet mod Kongen og hans Allierede. Breitenau skulde
efter Forhandling med den franske og den brandenborgske Gesandt se at
faa opsat en skriftlig Overenskomst herom, men der maalte i den ikke
optages noget, der forpligtede Kongen til Neutralitet eller kunde tyde
paa, at Kongen uden om Frankrig og Brandenborg søgte at danne et
tredje Parti i Riget. Han maatte ikke paalage sig nogen Forpligtelse til
al skaffe Bispen franske Subsidier i Fredstid, men maatte dog heller ikke
belage ham alt Haab demm, hvorfor han skulde sige, at Kongen vilde
støtte en Fordring fra Bispen om saadanne. Medmindre Bispen i alt vilde
forpligte sig til at staa sammen med Danmark og Brandenborg, maatte
Breitenau heller ikke stille Bispen i Udsigl at faa Del i de Erobringer
der gjordes. Han skulde forsikre Bispen om, at Kongen ikke havde ind
ladt sig videre med Frankrig, end Kurfyrsten havde gjort. Kongen vilde
gerne have Kurfyrslen af Koln og Byen Koln med i Allianeen og havde
allerede i den Anledning sendt en Gesandt Ul Koln’2.
Der afgik samtidig Ordre til Meyercrone i Paris om at give Ludvig
XIV Meddelelse om Forhandlingen med Bispen, som Kongen haabede,°at
Ludvig XIV ikke alene vilde billige, men ogsaa støtte ved ai tilbyde al
ville give Bispen Subsidier i Krigstid og en Ducør i Fredstid. Meyercrone
skulde ogsaa i Forening med den brandenborgske Gesandt i Paris son
dere det franske Hof, om Forslaget angaaende Kurfyrsten af Kolns og
Byen Kolns Optagelse i Allianeen var ndførligt og hvorledes den bedst
kunde ske. Frederik Gabel i Berlin fik ogsaa Ordre Ul at meddele Kur
1 Rel. fra Breitenau !8/7, 26A 1682 (Minister B). Urk. u. Actenst. XIX.
859 f. 2 Fuldmagt og Instruks for Breitenau 2/s 1682 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
