Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 2. 1683. 22. Febr./4. Marts. 25
at faa Sverrig afgørende skill fra Frankrig og siden at faa Lejlighed til
at gøre Erobringer fra Sverrig, hvilket Frankrigs overlegne Magi og
Danmarks lidligere Forbundsfællers Svigten havde forhindrel ved Fred
slalningerne 1619. Man haabede, at Ludvig XIV i sin Vrede over Sver
rigs Tilslutning Ul Nederlandene og Indgaaelse af Associationstraktaten
i Sept. 1681 skulde kunne formaas til al prisgive dette Land, opgive sin
Garanti for Fredene i Roskilde og København og desuden lade Danmark
faa frie Hænder overfor Hertugen af Gollorp. Det var det samme Haab
om med Frankrigs Samtykke og Hjælp at faa Lejlighed Ul at erobre
Pommern fra Sverrig, der, foruden Forbitrelsen mod de lidligere Alli
erede, som havde svigtel ham i 1678 og 1619, havde faaet Kurfyrsten af
Brandenborg til allerede i 1679 ved en hemmelig Traktat afl5. Okt. at slutte
sig Ul Frankrig, hvilken Forbindelse udvidedes ved den ligeledes hemme
lige Traktat af 1. Jan. 1681 og ved Traktaten af 12. Jan. 1682, der af
sluttedes i Forbindelse med Traktaten mellem Danmark og Frankrig.
De saaledes sluttede Traklater mellem Frankrig og henholdsvis Danmark
og Brandenborg fuldstcendiggjordes ved Traktaten 31. Jan. 1682 mellem
Danmark og Brandenborg.
De tre Allierede havde under deres Forhandlinger dog ikke været
helt oprigtige mod hinanden. Danmark havde aldrig givel Kurfyrsten
rigtig Besked om dets Forhold til Sverrig i de foregaaende Aar, og Kur
fyrslen havde heller ikke meddell Danmark noget om, at han i Virkelig
heden alleiede i over 2 Aar havde staaet i Alliance med Frankrig, og
han skjulte ogsaa Åfslulningen af Traktaten 12. Jan. 1682 for Danmark,
indlil Danmaik havde afsluttet sin Traktat med Frankrig, hvorfor der
siden maatle forelægges Danmark en fingeret Traktat af 24. Marts mel
lem Frankrig og Brandenborg, hvori de to lidligere mellem Frankrig og
Brandenborg afsluttede Traklater slet ikke omtaltes.
Ludvig XIV havde heller ikke været fuldl oprigtig mod sine to For
bundsfæller, naar han paa forskellig Maade havde bibragt dem den Op
fatlelse, al de med hans Samtykke og eventuelt Hjælp kunde komme til
at gøre Erobringer fra Sverrig. Han betraglede dem i Virkeligheden kan
som Skakbrikker, endda noget underordnede Skakbrikker, i sit politiske
Spil. Det, som det ved Afslutningen af Traktaterne 1682 med Danmark
og Brandenborg for ham kom an paa, var at binde dem til Anerken
delse af og Forsvar for de af ham indtil 1. Aug. 1681 foretagne Reunioner
i Riget samt Besætielsen af Strassburg. Det var det, som han paa den i
Okt. 1681 i Frankfurt a. M. sammentraadte Konference mellem franske
Afsendinge og en Deputalion fra Kejseren og Riget havde erklæret at
ville nøjes med, og han ønskede, saa vidt gørligt, at opnaa en fredelig
Anerkendelse af denne Fordring, og hertil skulde Danmark og Branden
borg hjælpe ham overfor Modstanden fra Kejseren og en Del af Fyr
sterne i Riget, særlig del brunsvig-lyneborgske Hus, og den Modstand
der maaske ogsaa kunde komme fra de Magter, der havde afsluttet Asso
ciahonstraktaten. Danmark vilde kunne holde Sverrig i Skak og Bran
denborgs Tagen Parti for de franske Betingelser lammede Kejseren og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
