Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 1683. 22. Febr./4. Marts. Nr. 2.
Hjemkaldelse sendte en ny Ambassadør René Bazin til Sverrig. Man
foresiillede Marlangis, at en eventuel Traktat mellem Frankrig og Sver
rig, hvorom. der gik Rggter, paa Grund af de to nordiske Kroners alde
les modslridende Interesser ikke kunde forenes med Traktaten mellem
Danmark og Frankrig, og saa vidt man vidste, havde Sverrig ogsaa, for
uden med Generalstaterne, sluttet Alliance med Kejseren, Hertugen af
Hannover og Kurfgrsten af Sachsen. Marlangis søgte at berolige Chri
stian V med Hensyn til Bazins Sendelse. Frankrig plejede at have Re
præsentanler i alle Lande, og det kunde ogsaa være heldigt for Danmark,
at Frankrig havde en Repræsentant med Autoritet i Sverrig. Marlangis
fik ogsaa fra Paris Ordre til at erklære, at der ikke var nogetsomhelst i
de udspredte Rygter om en Alliance mellem Frankrig og Sverrig. Feu
quiéres havde ikke haft Ordre til at forhandle om en saadan, og Bazin
vilde heller ikke faa det 1. Paa lignende Maade udtalle Croissy i Paris
sig til Meyercrone og Spanheim s.
De to Allierede opgav dog ikke dermed deres Forsøg paa at skaffe
sig Penge af Frankrig Ul deres Rustninger. I Slutningen af Maj fik Spon
heim Ordre til i Forening med Meyercrone paany at anmode Ludvig XIV
om en ekstraordinær Understøttelse, men Croissy vilde heller ikke nu
høre Tale om en saadan; de skyldige Subsidier skulde prompte blive be
talt, men udover det kunde Ludvig XIV ikke gaa; der var foreløbig ikke
nogen Udsigt til Krig} og det var derfor heller ikke nødvendigt, al Kon
gen og Kurfyrslen ruslede sig’å. Ludvig XIV, hvis Finanser efler den
langvarige Krig langtfra var i samme gunslige Tilstand som før, var i
det hele noget irriterel over disse Pengefordringer. Da den branden
borgske Minisler Paul Fuchs i April havde henvendt sig til Rébenac og
anmodet om Betaling af Krigssubsidier i Anledning af Kejserens fare
truende Rustninger, og Rébenac indberettede dette med Tilføjelse af, at
Kurfgrsten havde udlalt, at hvis Frankrig ikke satte ham i Stand til at
foretage sig noget, saa han nok, at Frankrig vilde lade ham i Slikken,
svarede Ludvig XIV i en ret irriteret Tone Rébenac, at han var bleven
overrasket over denne Fordring om Krigssubsider, da der ikke var no
gensomhelst Udsigt tit Angreb fra Kejserens Side, og de franske Betin
gelser sikkert vilde blive anlagne baade i Frankfurt og Regensburg, saa
fremt Kurfgrsten blot gav sine Repræsentanter her bestemte Ordrer. Der
var ikke Tale om, at han vilde give Krigssubsidier nu, og efter dette
urimelige Forlangende stolede han ikke mere rigtig paa Kurfyrslen, men
nærede Mistanke om, at denne snarere vilde ruste sig mod ham end mod
Kejseren. For al holde den efter Rébenacs Indberelninger noget vaklende
Kurfyrste fast, skulde Rébenac, som han havde foreslaaet, lade ham for
1 Marlangis t. Ludv. XIV 21A, Ludv. XIV t. Marlangis Vs 1682. 2 Urk.
u. Actenst. XIX. 432 ff. 8 Urk. u. Actenst. XIX. 435, 437 f. Meyercrone
1. Chr. V 2 /e 1682 (Frankr. B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
