Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
Nr. 2. 1683. 22. Febr.M. Marts.
ud over hvilken Tid Frankrig ikke vilde være bundel til disse, men vilde
forbeholde sig frie Hænder Ul al udvide sine Reunioner, gjorde baade
Spanheim og Megercrone straks opmærksom paa, at derved indtraadle
en ny Silualion. Danmark og Brandenborg var efier de slullede Trak
tater forpligtet til at hævde Frankrig i Besiddelsen af de Lande, som
det havde inddragel før l.Aug.,og desuden Strassburg, men naar Frank
rig nu forbeholdt sig at gaa derudover, maatte der afsluttes en ny Over
enskomst om, hvad der i Tilfælde af, at Modparten ikke inden Fristens
Udløb antog de franske Betingelser, saa skulde gøres, da Faren for Frank
rigs Allierede derved blev større 1. Fra fransk Side svaredes hertil, at
man var gaaet ud fra, at Danmark og Brandenborg gerne vilde vide,
hvad det blev til i Frankfurt, da de jo seiv tidligere havde hævdet, at
man ikke skulde vente, indtil Kejseren var færdig i Ungarn og Sverrig
havde faaet Tropper sal over til Tyskland. Ludvig XIV gik derfor ud
fra, at hans Allierede vilde billige hans Deklaration i Regensburg og
Frankfurt og anvende al deres Indflydelse for at faa de franske Betin
gelser antagne inden Fristens Udløb. Han haabede ogsaa, al hans Alli
erede, hvis Betingelserne ikke anloges, vilde yde ham den lovede Under
støttelse og heller ikke have noget imod, at han for at skaffe sig nogen
Erstatning for sine store Udgifter udvidede sine Reunioner såa meget
som muligt, ligesom han ogsaa vilde hjælpe sine Allierede til at faa no
gen Erstatning for de ekstraordinære Udgifter, som en eventuel Krig
maatte medføre for dem. Da den gensidige Hjælp allerede var fastsal i
de afsluttede Traktaier, var det eneste, der stod tilbage, hvis de franske
Betingelsei ikke anloges inden Udgangen af Nov., at blive enig om, hvad
man skulde gøre i meste lelltog. Rébenac, der flere Gange havde hen
stillet at give Kurfyrsten nogen ekstraordinær Hjælp, fik bestemt Paalæg
om ikke at give nogetsomhelst Haab om ekstraordinære Subsidier, før alt
Haab om en mindelig Overenskomst var ude2.
Medens man i København straks havde været noget betænkelig ved
de af Frankrig i Frankfurt afgivne Deklarationer af 18. og 23.Sepl.om,
at de franske Gesandter vilde forlade Frankfurt med Udgangen af Nov.’,
og at Ludvig XIV derefier ikke vilde være bundel til sine tidligere Be
tingelser, men dog vilde være villig til at fortsætte Forhandlingerne i
Regensburg, var Kurfyrsten efier Rébenacs Beretning straks meget til
fieds og mente, at han egenllig seiv var Ophavsmand til Deklarationerne,
men efter at have talt med den danske Gesandt Frederik Gabel, der havde
faaet Ordre til at henstille til Kurfyrsten, om man ikke foreløbig skulde
holde sm Erklæring tilbage for bedre ai kunne varetage sine egne Inter
esser og muligvis benytte Lejligheden til at skaffe sig de ekstraordinære
Subsidier , slog Kurfyrsten om og begyndte at tale om sin udsatte Stil-
Rei. fra Meyercrone 8/a, 12/a 1682 (Frankrig B).
Rébenac 23/9 16 82 (Urk. u. Actenst. XX. 669 f.)
26/« 1682 (Geh. Reg.).
2 Ludv. XIV t.
8 Chr. V t. Gabel 15/s,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
