Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 1683. 22. Febr./4. Marts. Nr. 2.
fyrsten, som han skrev, var sikker paa Frankrigs Billigelse, burde han
straks gøre Begyndelsen, enten Brunsvig-Lyneborg sendte Tropper til
Ostfriesland eller ej, Christian V vilde saa følge efter og, hvis det for
langtes, ogsaa agere i Fællesskab med Brandenborg. Kongen sendte Ga
bel ei Udkast Ul en Traktat mellem Danmark og Brandenborg om fælles
Optræden, hvilket han skulde forelægge for Kurfyrslen. Gabel maatle
træde i Forhandling heroin og slutte under Forbehold af Kongens Rati
fikation. Hvis Kurfyrslen ikke vilde begynde alene, men have Danmark
med, maatle Gabel ogsaa gaa ind derpaa.
Udkastet henviste til, at der i Art. 5 i Traktaten af 8. Juni 1682
var fastsat, at man, hvis det kom til Brud mellem Riget og Frankrig,
skulde nærmere enes om, hvad der saa skulde gøres. Udkastet indeholdl
12 Artikler: 1. Man skulde fremdeles arbejde for Antagelscn af de franske
Fredsbetingelser. 2. Da Fristen for Anlagelsen af disse snart var forbi,
aden at Modparten havde givei efter, og Sverrig havde sluttet Alliance
med Kejseren og sikkert ogsaa vilde slutte en saadan med Brunsvig-
Lyneborg, skulde begge Parter straks forestilte Kongen af Frankrig delte
og kræve Afslulning af en Overenskomst om fælles Optræden. 3. Da
Frankrig hidtil havde stillel sig ret køligt og man ikke kunde vide, hvad
det vilde gøre, vilde Kongen og Kurfyrslen forøge del i Traktaten 8.
Juni 1682 fastsatle Korps paa 10,000 Mand til 12,000 Mand og snarest
stille delte Korps ved Elben. 4. Da Brandenborg havde noget friere Hæn
der i sin Traktat med Frankrig end Danmark, skulde Kurfyrslen gøre Be
gyndelsen med Angrebel paa Brunsvig-Lyneborg, men Danmark vilde
straks efter angribe med en lignende Styrke enten i Forening med Bran
denborg eller særskilt. 5. Da Foretagendet kunde møde større Vanske
ligheder end venlet, skulde de, om fornødent, understøtte hinanden med
al deres Magi og kun i Fællesskab slutte Fred eller Stilstand. De skulde
ogsaa i Forening søge ai formaa Frankrig til at hjælpe dem. 6. Dan
mark vil til Foraaret udruste en anselig Flaade for at forhindre den
svenske Troppelransport til Tyskland, men da Kongen ikke kan udruste
baade en Hær og en Flaade, skal Kurfyrslen (formaa Frankrig til at
hjælpe Danmark med ekstraordinære Midler enten ved Forskud paa
Krigssubsidierne eller paa anden Maade. 7. Hvis det lykkes Sverrig at
faa ftere Tropper over, end der behøves til Besælielsen af de svenske
Fæstninger, særlig Kavalleri, vil Kongen og Kurfyrslen enten i Forening
eller hver for sig gaa imod dem, rykke ind i de svenske Provinser, ad
spliite Tropperne og bemægtige sig Fæstningerne. 8. De vil se at faa
Biskoppen af Miinster, der ogsaa er interesseret i, at Sverrig svækkes, til
at gaa med og stille mindst den dobbelte Hjælp af den i Traktaten 4.
Sept. 1682 fasisalte. 9. Da Nederlandene formodentlig vil hjælpe Brans
vig-Lyneborg og Sverrig, vil Kongen og Kurfyrslen siaa sammen her
imod og sammen med Frankrig og Miinster opslille en Hær ved Nedre
rhinen for at faa Nederlandene til at forholde sig rolige eller i alt Fald
tvinge dem til at bruge deres Kræfter til eget Forsvar. 10. Hvis Neder
landene sender en Flaade mod Danmark eller søger at unddrage sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
