Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 2. 1683. 22. Febr./4. Marts. 37
stor svensk Hær over til Tyskland og forenede sig med de brunsvig
lyneborgske Tropper og gjorde Kejseren en slørre Diversion fra Schle
sien, samtidig med at Polen og Generalstaterne indtog en truende Hold
ning, kunde Kurfyrsten blive nødt til at skifte Parti, da han ikke var i
Stand til alene at modstaa saa mange Fjender. Del var derfor ivingende
nødvendigt at bringe Brunsvig-Lyneborg til Fornuft og forhindre den
svenske Troppeoverførsel, og Frankrig maatte hurtigst muligt give sine
Gesandter i København og Berlin Instruks til al forhandle herom 1.
En Afskrift af Memoiren sendtes til Gabel i Berlin for al overgives
til Kurfyrsten med Anmodning om at give Spanheim Ordre til at over
give en lignende Memoire. Spanheim fik ogsaa Ordre til at støtte Meyer
crones Henvendelse, men maatte ikke overgive noget skriftligt; forlangte
Meyercrone noget saadanl, skulde han erklære, at han ikke var inslrueret
derom 2. Baade Meyercrone og Spanheim gjorde i Henhold til disse Or
drer Croissy kraftige Forestillinger, men denne vilde stadig ikke tro paa,
at Faren var saa overhængende eller at den svenske Troppetransport var
saa sikker eller saa nær forestaaende. Han indrømmede, at der ganske
vist ikke var Grund til ai stole særlig meget paa Hertugen af Celle, men
der var heller ingen Grund lil at angribe ham, da han efter Frankrigs
indtrængende Forestillinger havde opgivet sin Modstand mod Danmark
i den gottorpske Sag og ogsaa var rede til en mindelig Bilæggelse af de
oslfrisiske Stridigheder3.
Seiv om Ludvig XIV og Croissy foreløbig afviste de danske og bran
denborgske Henvendelser, var man i Paris dog begyndt at blive noget
mindre sikker. I Regensburg kom Forhandlingerne om Antagelsen af
de franske Fredsbelingelser ikke af Stedet. Den mod Frankrig retlede
Associalionstraktat fandt tværtimod flere og flere Tilhængere i Tyskland,
og det var en Kendsgerning, at der 12. Okt. var sluttet en Traktat mel
lem Kejseren. og Sverrig. Denne var nok tilsyneladende af en rei uskyl
dig Natur, men man havde en slærk Forrnodning om, at der var hem
melige Artikler til den, hvad der ogsaa var. Det forlød ogsaa med stor
Sikkerhed, at der allerede var sluttet en Traktat mellem Kejseren og
Hertugen af Hannover4. Ligeledes var det ikke Pariserhoffet ubekendt,
at Forholdene i Berlin var meget usikre og at det godt kunde risikeres,
at kurfyrsten skiflcde Parti, skønt Rébenac i sine Indberetninger visle
sig ret tillidsfuld og mente, at der ikke var nogen Grund til at tvivle om
Kurfyrstens Standhaftighed. Ludvig XIV ansaa det derfor for nødven
digt at opmuntre sine Allierede lidt og navnlig berolige dem med Hensyn
til den fryglede svenske Troppetransport til Tyskland. Allerede i Begyn
delsen af Dec. udlalte Croissy lil Meyercrone, at skønt man ikke mente,
1 Chr. Vt. Meyercrone 31/io 1682 (Geh. Reg.). 2 Chr. Vt. Gabel 31/io
1682 (Geb. Reg.). Urk. u. Actenst. XIX. 450 ff. 3 Urk. u. Actenst. XIX.
453. 4 Denne sluttedes dog forst 14. Jan, 1683.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
