Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 1683. 22. Febr./4. Marts. Nr. 2.
saa Ratifikaiionen af den med Mariangis slutlede Traktat ikke af den
Grand hindredes eller sinkedes 1.
Del viste sig dog snart, at det ikke havde været Ludvig XIV’s Me
ning, at Martangis skulde skynde sig saa meget eller gaa saa vidt, som
han havde gjort. I Samtaler med Meyercrone hævdede Croissy stadig, at
Danmark ikke kunde forlange mere, end at Frankrig betalte Krigssub
sidier fra del Øjeblik af, da Forhindringen af den svenske Troppetrans
port til Tyskland forte til et Brud. Hvis Sverrig saa fik Hjælp af nogen,
vilde Frankrig ogsaa hjcelpe sine Ållierede. Den danske Fordring til
Martangis om Betaling baade af Krigs- og Fredssubsidier havde for
undrel det franske Konsejl meget. Det var i det hele rent forkeri at tro,
al Kongen af Frankrig ønskede Krig med Sverrig. Del var kun Over
førelsen af svenske Tropper til Tyskland, han vilde forhindre, og denne
Overførsel var i Virkeligheden ret usandsynlig2. Ludvig XIV havde der
for, som ovenfor nævnt, i Ordren af 8. Febr. indskrænkel den tidligere
Ordre af 25. Jan. og paalagt Martangis kun at love Krigssubsidier, saa
fremt Forhindringen af de svenske Troppers Overførsel førte til Krig.
Dette gentoges i en ny Ordre af 15. Febr., der dog først naaede Marian
gis, efter at Traktaten var underskrevet, og det paalagdes ham heri til
lige ikke at slutte, før han vidsie, at Rébenac var ligesaa vidt i Berlin.
I en ny Ordre 1. Marts afviste Ludvig XIV ganske det danske Krav om
baade Krigs- og Fredssubsidier. Da han desuden ikke mere havde saa
megen Grund Ul at ønske Forhandlingerne fremmet, skulde Martangis
ikke være ivrig for at fjærne de Vanskeligheder, der kunde, rejse sig un
der Forhandlingerne, men soge at trække disse ad, saa vidt han aden at
vække Mistanke kunde gøre det. Hvis Danmark absolut vilde begynde
paa en Aktion, burde Danmark og Brandenborg først angribe Hertugen
af Hannover og fuldslændig ødelægge hans Tropper for at være i Sik
kerhed for ham, men de maatte da forinden træffe de nødvendige Aftaler
med Frankrig for al sikre dette Foretagende el heldigl Udfald, da Lud
vig XIV ikke uden en saadan Åfiale vilde begynde paa Betalingen af de
ekstraordinære Subsidier,og de maatte ogsaa sørge for ikke at paadi age
sig Skyld for at være Angribere, medmindre man var aldeles sikker paa
at ruinere Hannover. Fremfor alt skulde Martangis, som tidligere paa
budl, holde nøjagtig Korrespondance med Rébenac og ikke gaa frem
uden i nøje Forstaaelse med denne å.
Modtagelsen af Martangis’s Relation med den afsluttede Traktat
vakle derfor Ludvig XIV’s alvorlige Misfornøjelse. Martangis fik en skarp
Reprimande. Ludvig XIV havde veniel, at han mere punktlig havde
rettet sig efter de Ordrer, han havde faaet. Han havde nok faaet Fuld
1 Chr. Vt. Meyercrone S2/a, 2’/a 1683 (Geh. Reg.). Rei. fra Meyei
crone 5/s, nh (n. St.) 1682 (Frankrig B). 3 Ludv. XIV t. Martangis
11/» 1683.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
