Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 1683. 22. Febr./4. Marts. Nr. 2.
første til at opgive sine Engagementer med Kejseren, Spanien og Neder
landene, lade de bnmsvig-hjneborgske Repræsentanter i Regensburg slutte
sig til Danmarks, Brandenborgs og de andre velsindede tyske Fyrsters
Bestræbelser for Fredens Bevarelse og, om nødvendigt, lade alle sine
Tropper forene sig med de Ållieredes Tropper saa vel mod Sverrig som
mod de Fyrster, der ville begunstige Overførelsen af svenske Tropper til
Tyskland. 2. Hvis Hertugen af Hannover ikke vil gaa ind herpaa, for
pligter Danmark og Brandenborg sig til at adsplitle Hertugen af Han
novers Tropper og indskrcenke dem til ct saa ringe Tal, at de ikke kan
vække nogen Frygt, idet Frankrig med Hensyn til Udførelsen af denne
Arlikel stoler paa det, der aflales mellem Kongen af Danmark og Kur
fyrsien, der har det bedste Kendskab til deres egne Kræfter og til Huset
Brunsvig-Lyneborgs Kræfter og hele den militære Siluation. 3. Kongen
af Frankrig forpligter sig til at betale Danmark og Brandenborg de ved
Traklaterne af 15. Marts 1682 og 22. Febr. 1683 i København og ved
Traktaten i Berlin fastsatte ekstraordinære Subsidier, fra første Juni at
regne og hver 3. Maaned. 4. Hvis Kejseren, Spanien, Sverrig, Nederlan
dene eller nogen Stand i Rigel med aaben Magt angriber Frankrigs,
Danmarks eller Brandenborgs Lande i eller udenfor Riget, skal de gen
sidig hjælpe hinanden og saa kraftigi som muligt angribe dem, der har
krænket Freden, eflerat man forgæves har anvendt venskabelige Fore
stillinger. 5. De tre Fyrster forpligter sig til, hvis det kommer til Krig,
ikke at slutte Fred, Stilstand eller Vaabensiilstand uden i Fællesskab og
at forblive uadskilleligt sammen, seiv efter al de ved gode Traktater har
faaet den Saiisfaktion, de ønsker 1.
Martangis overgav Fr. Ahlefeldt og Konrad Reventlov de fem År
likler 17. April. Disse gjorde straks ikke særlige Indsigelser mod dem,
men i de paafølgende Konferencer rejste de stærke Indvendinger mod
det franske Projekt. Man var i København ikke meget tilbøjelig til at be
gynde med et Angreb paa Hertugen af Hannover, da del vilde sinke Ån
grebel paa de svenske Besiddelser i Tyskland og give Sverrig 1id til al
føre Tropper over til dette Land. Meyercrone havde derfor forinden del
franske Projekts Ankomst til København faaet Ordre til at foreslille
Croissy, hvilket Kup det vilde være at faa Brunsvig-Lyneborg over paa
sin Side og faa det til at deltage i Alliancen mod Sverrig. Seiv om man
ikke kunde faa det til offentlig at erklære sig for Frankrig, var del af
stor Betydning at binde det til Frankrigs Interesser. Naar Brunsvig-
Lyneborg, som det havde lovet, vilde erklære, at det ikke havde noget
imod, at der sluttedes Fred mellem Frankrig og Riget paa de af Frank
rig opstillede Betingelser, vilde Modstanden i Riget imod disse være saa
godt som forbi. Hvis Ludvig XIV alligevel hotdl fast paa et Angreb paa
1 Project eines nåhern Concerts zwischen Dennemarck, Norwegen und
Frankreich iibergeben UU 1683 (Frankrig A II).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
