Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Nr. 2. 1683. 22. Febr./4. Marts.
ikke blev enig om en Udvidelse af den af Martangis slutlede Traktat,
vilde ratificere denne. Martangis’s Tid som Ambassadør var udløben
og han seiv havde ønsket at blive kaldt tilbage 1.
I København vakte Megercrones Meddelelse om, at Ratifikationen
trods hans tidligere Skrivelse om, at Tillet havde den med sig tilbage,
slet ikke var afsendt, en ikke ringe Forandring, og Martangis maatte
forklare Tillels Tilbagevenden med, at han var sendt for at overbringe
ham hans Rappelskrivelse. Martangis ansaa det dog ikke for uundgaae
lig nødvendigt straks al udveksle Ratifikationerne, men nøjedes med at
udiale til de danske Ministre, at man, før den af ham slnltede Traktat
ratificeredes, barde afvente Afslutningen af Forhandlingerne i Berlin om
en Udvidelse og nærmere Forklaring af den. I København var man ble
ven ret Ude berørt af Martangis’s Tilbagekaldelse, og Megercrone fik
Ordre til i en Audiens hos Ludvig XIV seiv at udvirke, at Martangis
foreløbig ikke blev kaldt tilbage, hvis hans Efterfølger da ikke allerede
var refst fra Paris, i all Fald barde han blive i København, indtil Vil
lars var ankommel og var blevet sat faldstændig ind i alt. Martangis
ansaa det dog for nødvendigt at rette sig efter den modtagne Avoca
tionsordre og vilde ikke vente, indtil der kom Svar fra Megercrone. Den
15. Maj tog han Afsked for som paalagt ham at refse til Hamborg 2.
I den Instruks 3, der 6. Maj (n. St.) udfærdigedes for Martangis’s
Efterfølger som fransk Ambassadør i København, Generalløjlnant, Mar
qais Pierre de Villars, fik denne Ordre til først at begive sig til Hamborg,
hvor Martangis og Rébenac skulde møde for at sætte ham faldstændig
ind i Situationen i København og Berlin; han skulde derefler træffe Af
tale med Rébenac om, hvorledes man skulde føre Forhandlingerne, saa
de kunde fores paa ensartet Maade begge Steder og i Overensstemmelse
med Ludvig XIVs Hensigt. Af Traktaten 15. Marts 1682 og de dertil
horende hemmelige Artikler kunde Villars se, at Ludvig XIV ikke var
forpligtet til at betale de stipulerede Krigssubsidier før fra den Dag af,
da han opfordrede den danske Konge til at gde den faslsatte Hjælp. Da
Kongen af Danmark siden havde \gjori gældende, at de Forberedelser,
som Sverrig gjorde til at sætte en større Troppestyrke over til Tyskland,
tvang ham til at foretage store Rustninger for at hindre denne Overfør
sel, var Ludvig XIV gaaet ind paa Kongen af Danmarks Forslag om at
angribe Sverrig til Søs, hvis del søgte at sætte Tropperne over, og endoq,
efter at Fjendtlighederne saaledes var begyndt, at angribe Sverrig til
Lands enten alene eller i Iorening med Kurfyrsten af Brandenborg, og
Martangis havde faaei Bemyndigelse til i det Tilfælde at tilbyde Betaling
af Krigssubsidierne. Den af Martangis sluttede Overenskomst var dog
Rei. fra Meyercrone i0!i, 27. ApriI/7. Maj 1683 (Frankrig B). 2 Chr. V
t. Meyercrone Vs 1683 (Geh. Reg.). Rei. fra Martangis n /5, 18/s, 25/s 1683.
3 A. Geffroy, Recueil des instr. XIII. Danemark S. 42 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
