Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 1683. 22. Febr./4. Marts. Nr. 2.
ret ufuldslændig og gav Anledning til alle Slags Tviol, og Ludvig XIV
havde derfor 5. April sendt Martangis og Rébenac Udkasi til nogle mere
tgdelige Artikler. Ludvig XIV vilde dog hellere ratificere den af Martan
gis sluttede Præliminærtraklat end ved en lang Forsinkelse give Kongen
af Danmark den mindste Grund til Klage eller Mistanke. Det vigligste
Punkt var nu Overenskomsten angaaende Udførelsen af den sidst sluttede
Traktat. Af de Forslag, man fra dansk Side havde gjort Martangis om
at forhindre Overførselen ved at ødelægge de svenske Skibe paa de svenske
Kgsler og i de svenske Havne, ja endog sende Brandere ind i Karlskrona
Havn,og samtidig angribe de svenske Lande i Tgskland, som man mente
at kunne erobre i ret kort Tid, var det tgdeligt, at Danmark var meget
utaalmodigt efler at komme i Krig med Sverrig, men en saa hurtig Suc
ces kunde let faa Felger, der var imod Ludvig XIV’s Interesser. Villars
skulde derfor bengtle alle forefaldende Vanskeligheder til al sinke Udfø
relsen af disse Planer. Martangis havde allerede forestillet Christian V,
at Ludvig XIV’s Hovedformaal var at sikre sine Allieredes Foretagender
saaledes, at man var sikker paa, at de kunde føre til el heldigt Resultat.
Det var derfor nødvendigt at træffe Forholdsregler til at hindre Neder
landene i at komme Sverrig til Hjælp til Sos og sikre Kongen og Kur
fgrslen mod Angreb af Hannover og Kejseren og hans Forbundsfceller,
medens de var i Krig mod Sverrig. Villars skulde derfor fraraade Over
faldet paa den svenske Flaade, da Resultatet vilde være meget usikkert,
og et saadani Angreb vilde faa Sverrigs Allierede til at understøtte det,
hvilkel de ellers ikke var meget villige til. Det var derfor i Kongen af
Danmarks egen Interesse ikke at foreiage sig noget, før man var enig
om de Forholdsregler, man skulde tage for at sikre et heldigt Udfald.
Villars skulde erklære, at skønt Ludvig XIV ikke mente det heldigt, at
Kongen og Kurfgrsten traadte i Aktion før den 1. Juni, og Sverrig ikke
havde foretagel sig noget, der gjorde det nødvendigt al angribe det saa hur
tigt, vilde han dog af Hensgn til de store Udgifter, de havde sat sig i, betale
dem de ekstraordinære Subsidier. Det vilde sikkert formindske de danske
Minislres Iver for at træde i Aktion. Det samme vilde sikkert Udrustningen
af en nederlandsk Flaade til Hjælp for Sverrig gøre, og Villars skulde, naar
man spurgte ham, hvad Ludvig XIV vilde gøre herimod, gøre opmærk
som paa, at Ludvig XIV søgte at faa England til at hindre Nederlandene
i at sende en Flaade til Østersøen og til den Ende havde foreslaaet Ægte
skabet mellem Prins Georg og Prinsesse Anna. Ludvig XIV vilde ogsaa
gerne seiv udrusle en Flaade til Hjælp for Danmark, men han betvivlede,
at den kunde komme tidsnok, da den paa Grund af Faren fra Neder
landene ikke kunde gaa gennem Kanalen og Sejladsen nord om Skot
land var baade lang og farlig, saa Flaaden sikkert ikke kunde være i
Sundet før August. For at sikre Foretagendet mod Sverrig var det og
saa nødvendigt, at Hertugen af Hannover først blev gjort uskadelig. Vil
lars skulde derfor se al faa Christian V og hans Ministre Ul at beggnde
Aktionen med et Angreb paa denne og faa dem overbevist om, at det
vilde være enfoldigl at tro, at man kunde vinde ham. Villars skulde der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
