- Project Runeberg -  Danmark-Norges Traktater 1523-1750 med dertil hørende Aktstykker / Ottende Bind. 1683-1689 /
60

(1907-1933) [MARC] With: Laurs Laursen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

60 1683. 22. Febr./4. Marts. Nr. 2.
med Danmark aden Brandenborg. Det var Frankrig stadig villig til,
men man kunde ikke andres over, at Brandenborgs Tilbagetræden voldte
nogen Forsinkelse, da alle Forelagender mod Sverrig og Brunsvig-Lyne
borg havde været beregnede paa, at Brandenborg gik med. Da det nu
ikke skete, maalle man overveje, hvad man saa skulde gøre. Frankrig
og Danmark maalte træffe Aftaler herom, og han tvivlede ikke om, at
de to Konger snart vilde blive enige. Megercrone mente, at en Udveks
ling af Ratifikalionerne af Præliminærtraktaten og Betaling af den første
Termin af Krigssubsidierne ikke vilde være til Hinder for en ny Over
enskomst, men endda vilde lette en saadan. Svigte.de man Danmark og
undlod man at betale de lovede Krigssubsidier, vilde den danske Konge
komme i stor Forlegenhed, da han i Tillid til disse havde sat sig i store
Udgifter og laanl mange Penge, som nu skulde belales tilbage, og det
var Frankrig, som havde høstel Fordelen af de danske Rustninger, da
Sverrig, hvis disse ikke havde været, sikkert havde sendt en stor Hær
over til Tyskland. Croissy mente, at man dog ikke kunde forlange Ak
tionssubsidier, naar der ingen Aktion var. Forøvrigt havde man i Frank
rig ment, at Danmark ikke lagde saa stor Vægt paa Ratifikationen af
Præliminærtraktaten, men hellere vilde slutte en ny Overenskomst om,
hvad man under de forandre.de Forhold skulde gøre. Men da Danmark
saa bestemt insisterede paa Ralifikation af Præliminærtraktaten, vilde han
paany forelægge Sågen for Ludvig XIV. —- Meyercrone lagde i sin Ind
beretning ikke Skjul paa, at der næppe opnaaedes noget, da Meningen
øjensynlig var at udsætte Koncerten og alt hvad man havde aftalt, indtil
man saa, hvorledes det gik i Regensburg, og man benyttede nu Branden
borgs Tilbagetræden til at slippe bort fra Ratifikationen. Resultatet blev
da ogsaa, at Croissy kort efter meddelle Meyercrone, at Ludvig XIV havde
besluttet ikke at ralificere Præliminærtraktaten, fordi Brandenborg havde
trakket sig tilbage. Villars havde faaet Ordre til at forklare Christian V
Grunden, og man tvivlede ikke om. at denne vilde være tilfreds dermed 1 .
Cum serenissimus ac christianissimus rex Franciæ et Na
varræ et serenissimus rex Daniæ et Norvegiæ consideraverint,
quantæ utilitatis eorum unio et confoederatio, quam anno proxime
elapso inter se sanxerunt, ad conservandam pacem fuerit, ac pro
inde pro communi bono necessarium duxerint sese adhuc arc
tiori nexu jungere et consilia sua eo conferre, quo conatibus
eorum, qui ex turbis lucrum captare sperantes aliquid in præ
judicium tranquillitatis publicæ machinari poterunt, obviam ea
tur, ambo serenissimi reges eum in finem in sequentes articulos
mutuo consenserunt.
1 Rei. fra Meyercrone J7/7, 2/s 1683 (Frankrig B).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:18:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danotrak/8/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free