Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1683. 20./30. April. 81
Nr. 4.
ham. Hvis Sverrig ikke vilde sende flere Tropper til Tgskland, end der
var nødvendige Ul Besæilelsen af de svenske Fæstninger, mente de, at
man ikke godt kunde nægte Sverrig det. Christian V maatle opgive sine
Fordringer paa Elbtolden og paa de eftcr de kejserlige Assignationer
skyldige Kvarlerpenge hos nogle Stænder i den nedersachsiske Kreds.
Hertugen af Goltorp skulde genindsættes i sin tidligere Stilling, mod at
han under Brandenborgs og Brunsvig-Lyneborgs Garanti gav Afkald
paa alle fjendtlige Handlinger: Ehrenschild erklærede, al han ikke kunde
love noget angaaende de to førsle Punkter, da man ikke bestemt kendle
Frankrigs Stilling. Der var ingen Grund til at tvivle om Kurfyrstens
Faslhed. Det var ikke nødvendigl for Sverrig at sende Tropper til Tysk
land for at besætle Fæstningerne. Naar Danmark og dets Allierede vilde
hindre den svenske Troppetransport, var det ogsaa ligegyldigt, om den
skete paa én Gang eller i flere Afdelinger. Kongen regnede paa Bruns
vig-Lyneborgs Hjælp til at faa de skyldige Kvarlerpenge betalt, og det
var haardt at forlange, at Kongen skulde give Afkald paa Elbtolden, da
det var den eneste Satisfaktion han kunde faa af Riget for sine Udgifler
i sidsle Krig. Ehrenschild kunde endelig ikke se, hvad Interesse Hertugen
af Celle som Kredsoberst i den nedersachsiske Kreds kunde have i den
gottorpske Sag, da man jo ikke anfægtede Herlugens Rigsumiddelbarhed.
Kontribulionssagen var et rent indre Anliggende, og Konyen var villig
Ul at antage Brandenborgs, Sachsens og eventuell Brunsvig-Lyneborgs
Mægling. De brunsvig-lyneborgske Ministre fastholdl dog i deres skrift
lige Svar 27. Marls deres Standpunkt, og en ny Konference 28. Marts,
hvori Ehrenschildt forlangte en mere positiv Erklæring angaaende den
svenske Troppeoverførsel, førle ikke til mere positive Erklæringer fra
brunsvig-lyneborgsk Side\
Da der foreløbig ikke syntes at kunne naas mere og Ehrenschild
havde faaet Ordre til, hvis der ikke i Løbet af kort Tid kunde opnaas en
Alliance med det brunsvig-lyneborgske Hus, i alt Fald med Celle og Wol
fenbuttel, da hurtig at begive sig til Berlin, begav han sig derhen, da
del af Hensyn til Kurfyrstens Helbredstilstand var meget ønskeligl al
naa til Afslutning med Frankrig, hvilken Afslutning Kurfyrsten havde
udskudt Ul Ehrenschilds Ankomst. Han afbrød dog ikke Forhandlin
gane med Brunsvig-Lyneborg, men erklærede, at han først maatle for
handle med Kurfyrsten om all; naar det var skei, vilde han vende Ut
hage enten til Celle eller til Hamborg for at forhandle videre 2.
1 Berlin var Forhandlingerne mellem Brandenborg og Frankrig
paa delte Tidspunkt nærmest gaael i Slaa. Rébcnac havde 25. Jan. faaet
1 Rei. fra Ehrenschild 9/«, 12/3, 16/s, 21/a, 23/s, «/» 1683 (med de fra E.s
Side opstillede Punkter og de brunsvig-lyneborgske Erklæringer). (Brunsvig-
Lyneborg Chr. Vt. Ehrenschild 17/s, 31/s 1683 (Geh. Reg.). Rei. fra
Ehrenschild 28/a 1683 (Brunsvig-Lyneborg B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
