Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 1683. 20./30. April. Nr. 4.
samme Instruks som Marlangis i København, men han havde udbedt sig
nærmere Ophjsninger, da han ikke riglig kunde se, hvilke Fordele han
skulde betinge sig for Krigssubsidierne og for hvilken Tid disse skulde
gives. Han mente ogsaa, al der var en Uoverensstemmelse mellem In
struksen for ham og den for Marlangis, da den sidsle fik Ordre til al
fremskynde Forhandlingerne, medens han skulde sege at trække dem ud.
Han var i det hele nogel betænkelig ved al slutte en Overenskomst. Det
sikre var, al Frankrig blev nødt til at betale store Krigssubsidier, men
man havde ikke Sikkerhed for, at der blev gjort en god Brug af disse.
Danmark og Brandenborg kunde ganske vist let i Lobet af en 3 Maane
der erobre de svenske Provinser i Tyskland, men naar det var skei, vilde
Kurfyrsien sikkert soge Forlening med dem hos Kejseren og ogsaa faa
den, men kun paa Betingelser, der var skadelige for Frankrig. Bébenac
mente iøvrigt, at Kurfyrsien, der var syg, helst vilde undgaa Krig, og
Ministrene ligesaa, da de under de usikre Forhold ikke vilde stode Kur
prinsen, der var imod Krig og ansaas for al være kejserligsindel. Bébe
nac havde dog begyndt Forhandlingerne med Kurfyrsien og hans Mi
nistre, men de gik meget langsomt, da Kurfyrsien stadig var syg. Kur
fyrsien vilde ogsaa, for han sluttede, høre hvad Kongen af Danmark
vilde. Den største Vanskelighed var dog Brunsvig-Lyneborg. Man havde
i Berlin stor Betænkelighed ved at gøre dette Hus Tilbud, før man nøjere
kendie dels Hensigt, i alt Fald vilde man helst have, at Ludvig XIV
gjorde de førsle Forslag 1.
Herpaa vilde Ludvig XIV dog ikke indlade sig, da han fryglede, at
de Forslag, der gjordes Brunsvig-Lyneborg, straks vilde blive meddelte
til Prinsen af Oranien og Spanien, og at Hertugen af Hannover kun
vilde benytle sig af dem til al skaffe sig større Fordele hos sine Allierede.
Bébenac fik 1. Marts ligesom Marlangis Ordre Hl, saa vidt det kunde
gøres aden at vække for stor Mistanke, at trække Forhandlingerne i
Langdrag, og da der ikke var stor Fare for en svensk Troppetransport
til Tyskland, skulde Bébenac se at faa Kurfyrsien af Brandenborg til i
Forening med Danmark først at angribe Hertugen af Hannover og ad
splitte hans Tropper, saa de ikke behøvede at frygte ham. Men de maatte
først blive enige med Frankrig om alle de Forholdsreglar, der skulde
træffes, saa de kunde være sikre paa et heldigt Besultat, da Ludvig XIV
ellers ikke vilde anse sig for forpligtet til al betale Krigssubsidier, og de
maatte passe paa ikke al komme til at staa som Angribere, medmindre
de var aldeles sikre paa at kunne svække deres Fjender saaledes, at disse
ikke kunde hævne sig. Det var paa delte Grundlag, Bébenac nu skulde
føre sin Forhandling, og han skulde fremme eller sinke den, eftersom
det passede i Ludvig XIV’s Interesser. Ien ny Ordre 8. Marts indskær
1 Ludv. XIV t. Rcbenac ji, 4/a 1683. Rébenac t. Ludv. XIV 21/a,
8/s 1683. (Urk. u. Actenst. XX. 705, 707, 713 IT., 717).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
