Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1683. 20./30. April. 85
Nr. 4.
bragt de brunsvig-lyneborgske Herluger til Fornuft, føre Krigen mod
Sverrig defensivt. Christian V antog nok, at han kunde hindre den
svenske Troppelransport, hvis ikke en nederlandsk Flaade kom Sverrig
til Hjælp, men da det forlød, at Nederlandene vilde sende en Flaade paa
24 Skihe til Østersøen, maatte det overvejes, hvorledes man kunde for
hindre eller uskadeliggøre dens Forening med den svenske Flaade. Baade
Frankrig, Brandenborg og Danmark maalte derfor forestille General
slaterne, hvilke alvorlige Grunde de havde til at modsætte sig Overførel
sen af svenske Tropper til Tyskland, hvorfor de haabede, at Generalsta
terne ikke vilde blande sig deri, da det var en Sag, der ikke vedkom
dem; gjorde de det, maalte de Allierede betragte del som et Angreb. Man
burde ogsaa se at faa Kongen af England til krafligt al fraraade Gene
ralstaterne at blande sig i Sagen. Det vilde være heldigl at faa Biskop
pen af Miinster med, Kongen vilde endog gerne lade ham faa hele Ver
den Stift, men man maalte se at faa Frankrig til at bevilge ham nogle
Subsidier. Kongen mente nok, ai man kunde faa Frankrig til at understøtte
dem med en Hær, Spørgsmaalet var kun, hvor denne Hær skulde opstil
les. Da det var klart, al Sverrig nærede onde Planer mod Danmark og
Brandenborg og kun ventede paa en Lejlighed til at udføre dem, kunde
Kongen ikke indse, hvorfor man ikke skulde benylte de nuværende gun
stige Lorhold til at angribe Sverrig, hvad enten Troppeoverførselen fandt
Sted eller ej. Danmark havde i alt Fald Grunde nok til at angribe
Sverrig og behøvede ikke al benylte sig af den gottorpske Sag, men for
øvrigt vilde Kongen ikke undlade at træffe saadanne Foranstaltninger
mod Hertugen af Goltorp, at man ikke behøvede at frygle noget af
denne. Kongen var nu af den Mening, at man først skulde angribe
Brunsvig-Lyneborg og foreløbig føre Krigen mod Sverrig defensivt. Hvis
Kursachsen gik imod dem, skulde de i Forening med Frankrig angribe
det. Seiv om Brunsvig-Lyneborg formell holdt sig neutrall og indskræn
kede sig til at sende Sverrig Hjælpetropper i Henhold til en defensiv
Ålliance eller kaslede Tropper ind i de bremiske Fæstninger, maatte man
alligevel betragte det som en Fjendtlighed 1 .
Shaks efler sin Ankomst til Berlin havde Ehrenschild Samtaler med
Rébenac og de kurfyrstelige Ministre Meinders og Fuchs og gav dem
Meddelelse om Resultatet af hans Forhandlinger i Celle. Rébenac mente,
at del brunsvig-lyneborgske Svar i Virkeligheden var et rent Afslag, da
Ludvig XIV aldrig vilde afgive den krævede Erklæring om ikke at fore
tage yderligere Reunioner. Den 6. April havde Ehrenschild Audiens hos
Kurfyrsien, der udtalie, at han helst vilde have Brunsvig-Lyneborg med,
men dog for alle Tilfældes Skyld var villig til al træffe Aflale om de
Forholdsregler, man skulde tage, hvis det ikke gik med. Til at forhandle
Clu. V t. Ehrenschild "Va 1683 (med de brandenborgske Punkter og
Kongens Resolution derpaa). (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
