Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 1683. 20./30. April. Nr. 4.
saa vilde gøre en stærk Diversion i Lifland for ai svække Sverrig. End
videre foreslog Meinders og Fuchs lo nye Ariikler opiagne i Traktaten:
1. Da særlig Kurfyrstens Lande let kunde blive angrebne af Kejseren,
Polen, Sachsen eller andre, lovede Frankrig og Danmark i saa Fald
kraftigt at hjælpe Karfyrslen, gaa til Ruptur med Angriberne og ikke
slutte Fred, før Kurfyrsten var restitueret og havde faael Satisfaktion.
2. For stadig at fremme Freden i Riget og faa flere af Stænderne her
til at gaa over til det gode Parti, lover Ludvig XIV, at han under Krigen
ikke vil foretage yderligere Reunioner eller Fjendlligheder mod det ro
merske Rige eller dels Slænder, medmindre nogen med Magt angriber de
Pladser, som Frankrig nu har i Besiddelse. Man blev lilsidst enig om
at indhenle Kurfyrstens Mening om de omstridte Punkter og forelægge
de Artikler, der vedrørie Frankrig, for Grev Rébenac.
Den 13. April havde de fire Underhandlere en Konference med Grev
Rébenac, som de lod læse det opsaile Udkast. Rébenac erklærede sig
enig med Meinders og Fuchs med Hensyn Ul Garantien og overgav skrift
lig nogle Bemærkninger: Til Arl. 3: Her maatle indføres, at Brunsvig-
Lyneborg ved de forestaaende Forhandlinger skal forpligte sig Ul at ind
gaa paa det samme Engagemenl med Hensyn til de franske Fredsbetin
gelser som Brandenborg og Danmark. Del var den mindsle Sikkerhed,
Kongen af Frankrig kunde forlange af detle Has efler de mange Beviser
paa Udet god Vilje, det havde givet. Uden el saadant Engagemenl kunde
man i Frankrig ikke lage noget Hensyn til den brunsvig-lyneborgske
Begæring om, at Frankrig ikke maatte trænge ind i Riget eller foretage
nye Reunioner dér. Spørgsmaalet om Subsidier til Brunsvig-Lyneborg
skulde henvises til den Traktat, der maatte afslutles mellem Frankrig og
Brunsvig-Lyneborg. Til Art. 7 bemærkede Rébenac, ai da det var næsien
umuligt, at en fransk Hær ved Nedrerhinen kunde hjælpe Frankrigs
Allierede uden at komme i aaben Krig med dem, der vilde hjælpe Sver
rig eller Brunsvig-Lyneborg, barde der til denne Arlikel føjes en Passus
om, at hvis Kongen af Frankrigs Hære eller Lande som Følge af den
Hjælp, han forpligtede sig til at yde sine Allierede, blev angrebei af no
gen Magi eller han blev erklæret for Fjende af Riget af Majoriteten paa
Rigsdagen, maatle Danmark og Brandenborg ikke alene ikke give deres
Samtykke dertil, men skulde ogsaa forpligte sig til at hjælpe Frankrig
saa meget som muligt og ikke slutte Fred eller Forlig uden Kongen af
Frankrigs Samtykke. Til Art. 10 bemærkede han, al den var af en saa
dan Udstrækning, at den næsten var umulig at udføre. Den gensidige
Forpligtelse for alle de Allierede til ikke at slutte Fred eller formindske
deres Hjælp, før alle havde faael fuldstændig Satisfaktion, var ogsaa iil
strækkelig. Kongen af Frankrig forlangte ikke anden Garanti for de
Erobringer, han maatte gøre. Den fra brandenhorgsk Side foreslaaede
Beslemmelse om, at Ludvig XIV ikke maatte foretage yderligere Reuni
oner eller Fjendlligheder mod Riget, var ganske overflødig, da de franske
Vaaben ikke truede Riget mere end de danske og brandenborgske, efter
som de to Fyrster jo havde besluttet at føre Krig dér som del eneste Mid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
