Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 1683. 20./30. April. Nr. 4.
med Magt angreb de Pladser i Riget, som Frankrig nu var i Besid
delse af1.
I de følgende Dage fortsattes Forhandlingerne mellem Meinders og
Fnchs, Ehrenschild og Gabel og Rébenac. De Danske gik ind paa Kur
fyrsiens Ønsker med Undtagelse af Art. 9 og 10. Ligeledes bleu man
enig om den af Rébenac ønskede Tilføjelse Ul Art. 7. Men om Art. 9 og
10 kunde man stadig ikke blive enig, da Kurfyrsten absolut ikke vilde
gaa ind paa den danske Affattelse af dem. De Danske foreslog da først,
at man skulde udsælte disse to Artikler, indtil man havde forhandlet
med Brunsvig-Lyneborg, og, da dette bestemt afsloges, at Meinders og
Fuchs skulde affatte disse Artikler saaledes som Kurfyrsten ønskede dem.
Traktaten skulde saa renskrives og underskrives og sendes til Kongen af
Danmark; hvis denne saa ikke vilde antage Traktaten, skulde han sende
den tilbage. Meinders og Fuchs raadede Kurfyrsten til at gaa ind her
paa for at vinde Tid. Den 17. April gav Kurfyrsten sit Samtykke
hertil 2.
De Danske paatog sig derefter at omredigere Udkastet efler det, man
var bleven enig om, og sætte det i Chifre. En Afskrift af det omredi
gerede og chifrerede Udkast sendtes 18. April af Ehrenschild og Gabel
til Christian V som Kurfyrstens yderste Tilbad. Hvis Kongen vilde rati
ficere det, vilde Kurfyrsten straks gøre det samme. De gjorde opmærk
som paa, at seiv om de ikke havde kunnet sætte Kongens Ønsker med
Hensyn Ul Rugen og Stralsund og Garantien for Erobringerne i Skaane
igennem, havde man dog faaet Sikkerhed for, at Kurfyrsten vilde gaa
med. De Brandenborgske mente, at Kongen ogsaa maatte kunne være
tilfreds, naar han fik Wismar og i alt Fald Størstedelen af Bremen og
Verden og ved Sverrigs Fordrivelse fra Tyskland fk Ryggen fri mod
Sverrig. Krigen vilde ogsaa let kunne komme til at gaa saaledes, at
Danmark uden Brandenborgs og Frankrigs Garanti kunde hævde sine
Erobringer andensleds fra Sverrig. De havde gjort hvad de kunde for
al faa den gottorpske Sag omtalt i Traktaten og faa Brandenborg og
Frankrig til at garantere Danmark i denne Sag, men Kurfyrsten havde
afvist det med den Begrundelse, at det stred mod hans Hverv som
Mægler 8.
Koncerlen blev derefter oversat paa Fransk af Grev Rébenac. Da
der ved Konfereringen af de to Eksemplarer var nogle Uoverensstemmel
ser, foretoges endnu nogle Rcttelser og Tilføjelseri. Endvidere ændredes
Paragrafinddelingen. Art. 2 deltes i to (2 og 3), Art. 3 i tre (4, 5 og 6),
Art. 4— 6 blev 7—9), Art. 7 deltes i to (10 og 11), Art. 8—74 blev 12—18,
Art. 19 var helt ny og Art. 15 blev Art. 20.
1 Urk u. Actenst. XIX. 612 ff. 2 Urk. u. Actenst. XIX. 614. 3 Rei.
fra Ehrenschild og Gabel 18/i 1683 (med det chifrerede Udkast), (Brandenborg
B). 4 Disse er angivne nedenfor ved Aftrykket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
