Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 1683. 18./28. Juni. Nr. 5.
al Villars havde erklæret kan at kunne forhandle om de formelle Spørgs
maal 1.
Da Meyercrone modtog disse Meddelelser fra København, var han
nogenlnnde klar over, al Frankrig, for at berolige og fastholde Danmark
og i nogen Maade opfglde sine traktatmæssige Løfter om Hjælp, maaske
ogsaa for at have en Flaade i Østersøen, hvis der skulde ske noget, nok
var gaaet med til at sende Flaaden, men ikke vilde have sluttet nogen
særlig Overenskomst herom for ikke at paatage sig bestemte Forpligtel
ser og for al det ikke skulde se ud, som om det havde paataget sig nogel
direkte Engagement mod Nederlandene. Da Meyercrone spurgle Croissy,
hvorledes det kunde gaa til, at Villars havde kunnet erklære, at han ikke
var instrueret til at forhandle om •Hovedlraktalen, da Croissy jo dog be
stemt havde sagt, al han var det, svarede Croissy kun, at han mente at
have sagt tilstrækkeligl til Meyercrone, for at Christian V kunde være
sikker paa Hjælpen. Konsejllet havde heller ikke ønsket at udtale sig
lydeligere end Croissy havde gjort, da det hele skulde holdes hemmeligt,
for ai Generalstaterne ikke skulde opdage noget og i Stedet for 26 Skibe
maaske sende W—50 Skibe til Østersøen. Naar man ikke, før Skibene
var afsejlede, havde givet Meyercrone positiv Meddelelse om, hvad man
havde besluttet sig til, skyldtes det særlig, al Ludvig XIV’s Beslutning
var afhængig af den Maade, hvorpaa England vilde stille sig. Man
vilde derfor ikke positivt love Meyercrone noget, der kunde forandres
ved Kongen af Englands Beslutning, og den kendte man først, da Flaa
den var rede til at sejle. Da Skibene nu var sendte, var del jo unød
vendigt al slutte en særlig Overenskomst derom,og del havde man med
delt Villars. Da Meyercrone mente, at det dog vilde være heldigt, at der
blev sluttet en Overenskomst om Anvendelsen af Flaaden og dens Opera
iioner, navnlig hvis Nederlandene virkelig sendte Sverrig en Flaade til
Hjælp og Frankrig saa blev nødl til at sende Danmark større Hjælp,
svarede Croissy, al Ludvig XIV ganske stillede den franske Eskadre til
Christian Y’s Disposition og al den franske Kommandant, Marquis de
Prévilly havde bestemte Ordrer desangaaende 2.
Den franske Flaade ankom den 26. Juni til Sundet s. Kort efter
dens Ankomst fik Meyercrone Ordre til at forhandle med den franske
Konge om, at den maatte forblive i Danmark Vinteren over. Da dei
kunde tænkes, at Sverrig til Efteraaret vilde søge at sætte Tropper over
til Tyskland, maatte den danske Flaade holde Søen indtil Udgangen af
Oktober, og det vilde til den Tid være for seni at sende den franske
Flaade hjem 4. Denne Begæring satte Croissy ien ikke ringe Forlegen
hed. Han gjorde gældende, at en Overvintring af den franske Flaade
1 Chr. Vt. Meyercrone 12/ø, 19/ø 1683 (Geh. Reg.). 2 Rei. fra Meyer
crone 28/ø, 2/7 > 18/? 1683 (Frankrig R). 3 Chr. Vt. Meyercrone og Fr. Gabel
1683 (Geh. Reg.). 4 Chr. Vt. Meyercrone 14/? 1683 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
