Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
1683. 27. Juli.
Nr. 6.
Side behandle Sagen meget generøst, og han anbefale.de Christian V at
gøre del samme. Barillon mente ogsaa, at del vilde være meget heldigl
og velset, om Prins Georg snart vilde komme over lil England1.
Christian V mente dog Jkke, at han paa det mwærende Tidspunkt,
da all endnn var nvist, kunde lade Broderen foretage en saa lang og
kostbar Rejse. Han vidsle jo heller ikke noget om, hvorledes man vilde
stille sig til Prinsen, og hvilke Fordringer der vilde blive opslillel fra
engelsk Side. Lente skulde derfor foreløbig gennem Barillon sondere del
engelske Hof herom, og naar han fandt Betingelserne rimelige og fordel
aglige og havde faaet Sikkerhed for, at han ikke vilde faa Afslag paa
Frieriet, søge privat Audiens hos Karl II og Hertugen af York og i For
trolighed meddele disse, al Kongen og Prins Georg gerne ønskede at be
fæsle del gode Forhold mellem England og Danmark ved et Ægteskab
mellem Prins Georg og Prinsesse Anna. Man vilde siden foretage den
formelle Anholdelse om hendes Haand enten ved Prinsen seiv eller ved
en særlig Gesandt, hvilken af Delene Kongen af England helst ønskede.
Lente skulde ogsaa tale med de mest betroede engelske Minislre om Sagen-.
Imidlertid havde Lente forhandlet videre med Barillon, der vilde
have ham til i alt Fald al tale med de engelske. Minislre om Ægteska
bet, men del næglede Lente under Henvisning lil Ordren af 3. April. Ba
rillon og Herluginden af Portsmoulh arbejdede dog stadig med stor
Iver for Partiet. Lente raade.de stærkt Christian V til at faa del afgjort
saa hurtigt som muligt,da man allid ved en saa delikat Sag kunde risi
kere, at der opslod Hindringer, hvis del Irak altfor længe ud, og Sagen
var nu saaledes forberedt, at der ikke var Fare for el Afslag, saa all be
roe.de paa Christian V’s Resolution. Karl IPs og Hertugen af Yorks
11ensigi med Ægteskabet var ai sætte Prins Georg op mod Prinsen af
Oranien og Hertugen af Monmouth, som de ikke kunde lide. Der var
derfor al Udsigt til, at Prinsen kunde gøre* sig afholdt af Kongen og
Hertugen af York og en Dag naa den engelske Trone, men straks at faa
opreltel en officiel Akt herom var umuligt og ganske i Modstrid med
engelsk Lov. Efter Meddelelser fra Barillon vilde man i England op-
Iræde meget large i Underholdningsspørgsmaalet. Prinsesse Anna vilde
faa mindst 60,000 Rdlr. aarlig, 10,000 af Hertugen af York og 50,000
af Kongen. Med Prinsens egen Indkomst kunde han og Prinsessen leve
med Glans i England. Nogel passende Embe.de for Prinsen var i Øje
blikket ikke ledigt, da Hertugen af York seiv var Rigsadmiral. For al
skaffe Prinsen større Autoritet i England, burde han udnævnes lil Her
tug af Cumberland, en Titel, der var bleven ledig ved Prins Ruprechts
Død. Prinsen vilde derved faa Sæde i Overhuset3.
Efter Modtagelsen af Ordren af 21. April søgte Lente 3. Maj en
1 Rei. fra C. Lente 6U, 10U, 18A 1683 (England B). 2 Chr. V. t.
Lente 21/* 1683 (Geh. Reg.). 3 Re], fra Lente 24A, 27 A 1683 (England B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
