Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 1683. 27. Juli, Nr. 6,
lem de lo Konger føves af deres Ministre, og en udtrykkelig Fuldmagi
var derfor nødvendig. Der maalle ogsaa slailes to Traktater. en mellem
de to Konger angaaende den Del, som disse tog i Ægteskabet, hvilken
maatle ratificeres af Kongerne, og en anden, indeholdende det, som Prin
sen vikle give Prinsessen, og de Betingelser, han stillede, ligesaa det, som
Hertugen af York vilde give og kræve; denne sidste Traktat maalle un
derskrives af Prinsens og Herlugens Fuldmægtige og ratificeres af Prin
sen og Hertugen. Lente skrev derefier hjem og anmodede om, at Goske
v. Buchwaldt, der var udset til at følge Prins Georg til England, maatle
blive forsynet med tilstrækkelig Fuldmagi, da man ikke godt kunde lade
Ægteskabet fuldhyrde, før man i alt Fald var enig om Ægteskabstrak
iaten, seiv om den endnu ikke var formelt afsluttet. Der maalle ogsaa
gives en mere vidlgaaende Instruks, da den Ordre, Lente havde faaet
5. Juni, kun omhandlede de to Punkter om Medgiften og Livgedinget,
men der var ogsaa en hel Del andre Punkter, som skulde behandles.
Lente havde søgt at faa Sunderlaud Ul at udlale sig noget nærmere, men
denne havde kun sagt, at Prinsen maatle hosætte sig i England og blive
Englænder, da hverken Kongen eller Hertugen af York havde mandlige
Årvinger og man derfor i paakommende Tilfælde gerne vilde have en
Prins ved Haanden i England 1.
Nogle Dage senere fandt der en offieiel Konference Sted mellem
Lente og de engelske Kommissærer. Disse sidste visle sig noget over
raskede over, at Lente talte om en Medgift. Da Kongen og Hertugen
lillagde Prinsesse Anna saa stor en aarlig Indtægt, kunde der efler deres
Mening ikke tillige blive Tale om en Medgift. Hvis Prinsessen døde harn
løs før Prinsen, kunde denne heller ikke mere oppebære noget. De hen
visle til, at Prinsen af Oranien ved sit Ægteskab med Prinsesse Mary
kun havde faaet JO,000 Pd. en Gang for alle, ikke mere end Prinsesse
Anna vilde faa i Løbel af 2 Aar, og de JO,000 Pd. skulde endda belales
tilbage til Prinsesse Mary, hvis Prinsen af Oranien døde uden Børn.
Lente gjorde gældende, at Medgiflen saa al sige var Sjælen i Ægteskabet.
Del var ogsaa urimeligt, at Prinsen skulde sikre Prinsessen et Livgeding,
men seiv intet vilde faa efler hendes Død. Hun kunde dø ret hurligt,
og Prins Georg vilde saa,trods sine store Udgifter i Anledning af Ægte
skabet, ikke faa den mindste Fordel af det. De engelske Kommissærer
holdt fast ved deres Standpunkt, men Lente fik dog det Indtryk, al man
alligevel nok vilde gaa ind paa at give Prinsen en vis Sum. Kommis
særerne ønskede indførl i Traktaten, at Prinsessen ikke maatle forlade
Landet uden Kongens Tilladelse, og angav som Grund dertil, at hun var
præsumtiv Arving Ul Kronen 2.
Den 19. Juni var de engelske Jagter, der skulde hente Prins Georg,
1 Rei. fra Lente 19/c 1683 (England B)
(England B).
Rei. fra Lente 28/e 1683
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
