Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr, 6. 1683. 27. Juli 141
Godser. Artiklerne 3 og 4 ønskede Christian Vgerne affatlet noget tgde
ligere 1.
De danske Gesandter troede efier Modtagelsen af denne Ordre, at
alle Vanskeligheder nu var overvundne og at Ægteskabslraktaten snart
kunde slaites, men der rejsle sig nu Vanskeligheder fra Prinsens og
Plessens Side med Hensyn til den forlangte Revers. Plessen erklærede,
at Prinsen umuligt kunde afgive en saadan,da han ikke kunde vide, om
han ikke seiv fik Brug for Pengene. Da der efier de engelske Kommis
særers hidtidige Holdning ikke var noget Haab om, at de vilde frafalde
deres Fordring om, al de 300,000 Rdlr. alene skulde lilfalde Børnene af
Prinsens og Prinsessens Ægteskab, medmindre man fra dansk Side ogsaa
vilde gaa ind paa, at den aarlige Pension af 20,000 Pd., i Tilfælde af al
Prinsen døde først og Prinsessen giflede sig igen, ogsaa maatte komme
Børnene i delte andet Ægteskab til Gode, udbad de sig nærmere Instruks
heroin. De vilde forsøge, om de kunde faa de engelske Kommisscerer til
at udelade den paagældende Passus eller i alt Fald faa dem Ul al nøjes
med, at man salte Prinsens Eflerladenskab, saaledes som det forefandles
ved hans Død, uden udtrykkelig at nævne de 300,000 Rdlr., eller, hvis
Summen skulde ncevnes, da lade. sig nøje med en Forskrivning derom
af Prinsen, som de saa vilde sanktionere paa Christian F’s Vegne2.
Forhandlingerne med de engelske Kommisscerer gik nu en Tid helt
i Slaa, da Lord Rochester blev sgg og Lord Sunderland ikke vilde lage
nogen Beslutning alene. Buchwaldt og Lente vilde have Prins Georg til
seiv at tale med Karl II og Hertugen af York om Arliklen angaaende
Tjenerne, men Prinsen svarede, at da de fleste af hans Tjenere allerede
var borte, indsaa han ikke, hvad Nytte del var til, og Gesandterne lovede
da endnu en Gang at bringe Sågen paa Bane. Der kom nu ogsaa en
ny Vanskelighed til. De Engelske havde tidligere tilkendegivet Prinsen,
at man tcenkte paa at give ham Hosebaandsordenen, men paa den Be
tingelse, at han saa skulde aflægge Elefantordenen. Plessen havde ind
berettet delte til Christian V, men denne var ikke tilbøjelig til at lade
Prinsen gaa ind herpaa, da det vilde være til Forklejneise for Elefant
ordenen og til mærkelig Skade for det danske Kongehus, eftersom Prin
sen var ligesom født med denne Orden. Buchwaldt og Lente fik derfor
Ordre til ved passende Lejlighed at gøre Foresiillinger heroin og se al
faa det ordnet saaledes, at del lillodes Prinsen at bære dem begge, hvilket
efter Christian V’s Mening nok kunde lade sig gåre. Mente Englænderne
ikke det, skulde de se at faa Prinsen fritaget for Hosebaandsordenen s.
lørst i Midten af September genoptoges Konferencerne med de en
gelske Kommissærer. Buchwaldt og Lente havde da faael Bemyndigelse
1 Chr. Vt. Buchwaldt og Lente 9/8 1683 (Geh. Reg.). 2 Rei. fra Buch
waldt og Lente 2Vs, 24/s, 28/s, s/e 1683 (England B). ’ 8 Chr. Vt. Buchwaldt
og Lente 13/s 1683 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
