Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 7. 1683. 6./16, Nov. 173
kelig og den nuvcerende Aarstid heller ikke bekvem. Hvis Frankrig vilde
betale de i den sidsle Konference af Danmark forlangte 900,000 Rdlr.,
at regne fra Operallonernes Beggndelse, vilde Kongen i Løbet af Vinte
ren forstærke de 16,000 Md. Ul 24,000 Md. og Ul Foraaret beggnde Ak
tionen. Da Danmark imidlertid ikke alene maalte lage Hensgn Ul Bruns
vig-Lyneborg, men ogsaa Ul Sverrig og fere bevæbnede Slænder i Rigel,
der kunde overfalde del under Aktionen eller bringe Brunsvig-Lyneborg
Hjælp, maatle Kurfyrslen af Brandenborg, hvis han ikke vilde vcere med,
i alt Fald forpligte sig Ul Neutralilet. Kurfyrslen af Køln maatle saa i
Stedei gaa med og efter del Ul Villars lidligere stillede Forlangende for-
PUgle sig Ul al agere med et belydeligt Korps. Hvis Nederlandene Ul
næste Aar forelog Søudruslninger, skulde Frankrig ogsaa sende Danmark
Hjælp Ul Søs. Del var ogsaa ønskeligl al faa en nærmere Forbindelse
med Kongen af England og al vinde flerc Slænder i Rigel. Christian V
saa helst, at det kom til Aktion, men vilde ogsaa, hvis Frankrig ansaa
del for tilstreekkeligl, holde sig stille, men i samme Rustning som hidtil,
dog haabede han, at Frankrig saa ikke vilde finde 500,000 Rdlr. i aar
lige Subsidier for meget i Betraglning af de store Udgifter baade Ul Lands
og til Vands, som han stadig maalte paatage sig. Med Hensyn Ul de
Subsidier, der skyldtes Danmark efter Traktaten med Martangis, vilde
Kongen lage de lilbudte 60,000 Rdlr. som en å Conio Betaling, men han
ven lede rigtignok, al det øvrige ogsaa blev betalt. Den fælles Sendelse
Ul Moskva ønskede Kongen fremmet saa meget som muligt. Endvidere
forlangte Christian V, at Frankrig skulde garantere ham hans Rettig
heder overfor Hertugen af Gotlorp efter Rensborgtraktaten, krafligt un
derstøtte hans andre Fordringer og forpligte sig Ul ikke at slutte Fred
uden begge Parters Samtykke.
Villars erklærede, at han kun kunde tage de danske Forslag ad re
ferendum, men gjorde dog straks Indvendinger mod Størrelsen af de
Subsidier, der forlangtes baade for Aktion og for al sidde stille, og mod
Terminen for Betalingernes Beggndelse. Med Hensyn til Restancerne
erklærede han at kunne gaa Ul 150,000 Rdlr., hvis den ny Overenskomsl
sluttedes. Meyercrone, hvem Villars’s Forslag og Kongens Svar sendtes,
fik Ordre til indtrængende at forestille Croissy del rimelige i Kongens
Fordringer, særlig Begyndelsesterminen for de ekstraordinære Subsidier.
Hvis Danmark skulde foretage Hvervninger, maalte det enten have de
ekstraordinære Subsidier betalt fra nu af eller have el større Forskud Ul
Hvervepenge. Christian V vilde gaa ind paa at modtage de 150,000 Rdlr.
for sit nuværende Tilgodehavende, skønl han kunde kræve mere, men de
maalte saa betales straks, da han havde erklærel sig rede til den ny
Overenskomsl. Hvis Meyercrone mærkede, at Frankrig ikke straks vilde
betale de nye Subsidier eller give Hvervepenge, skulde han lade forslaa,
al hvis man foruden de 150,000 Rdlr. vilde give et Forskud paa 200,000
Rdlr., vilde Christian V formenllig lade sig twje dermed. Der maatle
gwes Villars vidtgaaende Fuldmagt til at slutte, saa han ikke stadig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>