Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 1683. 6./16. Nov. Nr. 7.
skulde skrive hjem om nye Ordrer, da det sinkede Forhandlingerne og
Christian V ikke kunde vente længere \
Meyercrone var noget picqueret over, at han ikke straks havde faaet
Besked om Villars’s Forslag og Svaret til ham, saa han først af Croissy
maalte erfare, at man i København efter Villars’s Sigende var bleven enig
med denne om 800,000 Rdlr. aartig i Aktionssubsidier, skønt Meyercrone
havde hafl Ordre til at kræve mere, og om saa godt som hele Resten af
Traktaten med Undlagelse af Subsidierne for al sidde stille, men holde
sig i samme Rustning som nu. Ved de Forhandlinger, han nu indledede
med Croissy, gjorde denne gældende, at Villars havde været lidt for hur
tig til al gaa ind paa de 800,000 Rdlr., man havde venlefal Christian V
havde ladet sig nøje med noget mindre, men da det nu var skét, vikle
Ludvig XIV ikke desavouere Villars paa det Punkt. Meyercrone henviste
til, al da den Styrke, der skulde stilles, forhøjedes med en Tredjedel,
kunde man ikke godt gore mindre end forhøje Subsidierne med en
Fjerdedel. De af Danmark forlangte 500,000 Rdlr. aarlig for at sidde
stille i den nuværende Rustning fandl Croissy var altfor meget. Meyer
crone fik dog det Indtryk, at Villars nok vilde faa Fuldmagt til at gaa
til MO,000 Rdlr. Meyercrone søgle al overbevise Croissy om Nødvendig
heden af, at Belalingen af de ekstraordinære Subsidicr begyndte straks,
ikke først fra Operalionsdagen, da Kong Christian V maalte foretage
store Hvervninger, hvis han skulde kunne føre Krig til Foraaret. Ellers
maalte Danmark have en Sum Ul Hvervninger. Croissy mente, at dertil
kunde man jo brage de 100,000 Rdlr., som Ludvig XIV havde lovel al
ville betale for Danmarks Fordringer for den forløbne Tid. Af Hensyn
til eventuelle Hvervninger havde Frankrig ogsaa forøget Fredssubsidierne,
men Christian V kunde jo altid faa Krigssubsidierne ved at begynde Ak
tionen mod Brunsvig-Lyneborg. Ludvig XIV havde troet, at Christian V
straks vilde have fremkaldt en Konflikt ved at udvide sine Kvarterer i
Meklenborg og andre omliggende Lande. Villars havde Fuldmagt til at
slulle med Danmark aden Brandenborg og naar det først var skei, gik
Brandenborg sikkert ogsaa med. Kurfyrsten havde nok givel Rcbenac
en Resolution, der var fjærn fra al Aktion, men Rébenac mente dog, al
der var noget Haab. Croissy var i høj Grad forbitret over, at Villars
havde tilbudt 150,000 Rdlr. for den forløbne Tid. Del havde han ikke.
faaet Fuldmagt Ul og vilde heller ikke faa det. Der maalte foreligge en
Misforstaaelse. Senere udtalie han endog, at hvis Villars ikke redresserede
sin Fejl, kunde del befrygtes, at han ikke alene blev desavoueret, men at
det ogsaa fik andre ubehagelige Følger for ham. Villars var iøvrigt ikke
efter hans Valg og var i alt Fedd ikke dyglig nok Ul ai varne ved del
danske Hop.
1 Chr, Vt. Meyercrone 2/io 1683 (Geh. Reg.). Chr. V’s Resol. "6/b 1683
(Koncept. Frankrig A II). 2 Rei. fra Meyercrone 19Ao, 26/io 1683 (Frankrig B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
