Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 1684. 16./26. Febr. Nr. 8.
til nu at gribe Ul mere energiske Forholdsregler mod Kejseren og hans
Forhundsfæller, navnlig Hertugerne af Brunsvig-Lgneborg, for at tvinge
dem til at antage Freden etter Stilsfanden paa de af Frankrig tilbudte
Betingelser, og Rébenac mente et Øjeblik at kunne faa Kurfyrsien Ul at
gaa ind paa den i Instruksen af 13. Sept. foreslaaede Tillægsartikel til
den tidligere sluttede, men ikke ralificerede Traktat, hvorved Kurfyrsien
skulde forpligte sig Ul at angribe Brunsvig-Lyneborg’. Kurfyrsien kaldte
ogsaa Meinders tilbage fra Konferencen i Hamborg mellem Danmark,
Brandenborg og Brunsvig-Lyneborg (se ovfr. S.166); men hans krigerske
Stemning varede, som scedvanlig, ikke ret længe. Rébenac maaite kort
efter meddele, at det havde vist sig ganske umuligt at faa Kurfyrsien og
hans Minislre til at gaa med til et Angreb paa Brunsvig-Lyneborg. Der
kunde kun blive Tale om at faa Kurfyrsien med Ul at angribe Brunsvig-
Lyneborg, hvis dette Hus sendte Tropper til Flandern for at understøtte
Spanierne eller til Rhinen for at foretage sig noget mod Frankrig 2. Til
Christian V skrev Kurfyrsien 6. Okt., at man endnu ikke burde opgive
Haabet om at faa Brunsvig-Lyneborg til at slutte sig Ul dem. Der var
i alt Fald ingen Grund til at gaa Ul Yderligheder. Seiv om de brunsvig
lyneborgske Herluger ikke havde villet paatage sig en ligefrem Forplig
telse til al virke for Freden mellem Frankrig og Riget, var der dog ingen
Tvivl om, at de oprigligt ønskede at fremme den. Krigslykken var ogsaa
altid uvis og i bedste Fald kunde der ingen Erobringer gøres fra Bruns
vig-Lyneborg. De af Frankrig tilbudte Subsidier opvejede heller ikke
paa nogen Maade Udgifterne og Faren ved et Angreb. Derimod vilde en
Forsiaaelse mellem dem og Brunsvig-Lyneborg i høj Grad fremme Fre
den i Riget og Roen i de nordtyske Kredse. Kurfyrsien vilde holde fast
ved sin Alliance med Danmark og Frankrig, men bad dog Kongen tage
Hensyn Ul hans Betraglninger8.
Kurfyrsien forlsaite sine Forhandlinger med Rébenac og 15. Okt.
slutiedes en Traktat, hvorved Kurfyrsien mod en Forhøjelse af Subsidierne
forpligtede sig Ul ai angribe Brunsvig-Lyneborg, hvis dette Hus sendte
Tropper til de spanske Nederlande eller andenstedshen for at lade disse
forene sig med Frankrigs Fjenders Tropper og paaføre Frankrig Krig,
rnedens Ludvig XIV paa sin Side forpligtede sig til ikke i Løbet af det
første Aar efter Ralifikationernes Udveksling at foretage sig noget, som
kunde forstyrre Roen i Riget. Traktaten maatte betragtes som ret til
fredsstillende for Kurfyrsien, der havde ligesaa stor Interesse som Ludvig
XIV i, at Brunsvig-Lyneborg ikke sendte Tropper til Flandern og Rhinen,
da det vilde styrke Kejseren i hans Modsiand mod at antage de franske
Fredsbetingelser, for hvis Antagelse Kurfyrsien oprigtigt arbejdede, da
han ansaa deres Antagelse for nødvendig for ai hindre yderligere Lem
1 Urk. u. Actenst. XX. 806 ff., 813 f. 2 Rébenac t. Ludv. XIV 12/io?
20/io 1683 (Urk. u. Actenst. XX. 814 f.). s Urk. u. Actenst. XIX. 647 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
