Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8. 1684. 16./26. Febr. 193
franske Fredsbelingelser antagne paa Rigsdagen. Han ønskede de i Ebs
dorf afbrudte Forhandlinger genoptagne, men vilde forinden have en for
beredende Drøftelse af Sagen i Berlin med den branvig-lgneborgske Mini
ster Olto Grote. Gabel, der havde indbereltet dette hjem, fik tilsendt en Fuld
magt,for at man ikke skulde kanne iidelnkke ham fra Forhandlingerne,
men fik samtidig Paalæg om ikke at indlade sig paa noget forbindende1.
Forhandlingerne i Berlin aabnedes 9. Dec. og forles mellem Mein
ders og Fuchs fra brandenborgsk Side og Otto Grote og den brunsvig-
Igneborgske Gesandt i Berlin Bodo v. Oberg fra brnnsuig-lgneborgsk Side.
Gabel deltog ikke i de egentlige Forhandlinger, men konfererede med
Bi andenborgerne om dem. Grole meddelle, at hans Herrer havde for
søgt at faa Kejseren til at antage de franske Fredsbelingelser, men han
havde fundet dem for haarde, saa Kurfyrsten maatte faa Frankrig til at
mildne dem noget, hvilkel Kurfyrsten ogsaa iidligere havde anset for
muligt, naar man blot lod Frankrig beholde Strassburg. I den goltorpske
Sag maatte Kurfyrsten faa Kongen af Danmark til at antage Brunsvig-
Lyneborgs Mægling. Ligeledes maatte han faa ham til mod Erstatning
at opgive sine Fordringer paa Meklenborg og Sachsen-Lauenborg for
resterende Kvarterpenge. De i Rensborg afbrudte Forhandlinger ønskede
Brunsvig-Lyneborg fortsat i Hamborg. Man forhandlede noget omjivilke
Modei ationer man skulde kræve af Frankrig, uden dog at kunne komme
til Enighed. Gabel, hvem Brandenborgerne meddelle, hvad Grote havde
foi eslaaei, hævdede, al Brunsvig-Lyneborg aldeles ikke havde gjort noget
foi at opfylde hvad det havde lovet i Ebsdorf. Det maatte aabent sam
men med Danmark og Brandenborg træde i Skranken i Regensburg for
bred eller Stilstand, og en Stilstand paa en 2—3 Aaf var ikke nok.
Danmark kunde ikke antage Brunsvig-Lyneborg som Mægler i den goi
torpske Sag, men vilde antage Brandenborgs og Kursachsens Mægling.
Angaaende de Kvarterpenge, som Meklenborg og Sachsen-Lauenborg
skyldte, og Kongens Krav paa Satisfaktion hos Riget, særlig Elblolden,
vilde der sikkert ingen Vanskeligheder blive. Fra brandenborgsk Side
krævedes, al Brunsvig-Lyneborg paa Rigsdagen skulde gaa ind for Fred
eller Slilstand paa en 20—30 Aar og gaa med til en Fællesskrivelse til
Kejseren derom. I del Tilfælde, at der ikke opnaaedes Enighed og det
kom til Krig, raadede Kurfyrsten til, al Brunsvig-Lyneborg hverken di
lekte eller indirekte blandede sig i de fransk-spanske Stridigheder og
heller ikke, hvis det kom til Stridigheder i Riget, blandede sig i disse,
men arbejdede for Genoprettelse af Freden og i Forening med andre vel
sindede Fyrster traf Forholdsregler til Sikring af deres Lande i den
oversachsiske og den nedersachsiske Kreds. Grote foreslog derefter en
Konference mellem brankrig, Danmark, Brandenborg og Brunsvig-Lyne
borg i Hamborg, da en Formildelse af de franske Fredsbelingelser ikke
1 Chr. Vt. Gabel 15/i2 1683 (Geh. Reg.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
