- Project Runeberg -  Danmark-Norges Traktater 1523-1750 med dertil hørende Aktstykker / Ottende Bind. 1683-1689 /
194

(1907-1933) [MARC] With: Laurs Laursen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

194 1684. 16./26. Febr. Nr. 8.
kunde opnaas uden Frankrigs Deltagelse. Her skulde ogsaa den got
torpske Strid og de andre Stridigheder mellem Danmark og Brunsvig-
Lgneborg afgores. De brunsvig-lyneborgske Hertuger var rede Ul paa
Rigsdagen at befordre Freden under den Forudsætning, at Frankrig
mildnede sine Betingelser noget. Forhandlingerne endte med, at Kur
fgrsten 17. Jan. erkiærede, at han gerne vilde arbejde for en Mildnelse
af de franske Fredsbeiingelser, men det maatte ikke være en Conditio
sine qua non for Antagelsen af Freden eller Slilstanden. Naar Brunsvig-
Lyneborg havde ment, at man ogsaa barde forlange Spanien indesluttet
i Freden, saa havde Riget ingen Grund til at sætte sin Velfærd og Konsi
stens paa Spil for en fremmed Magts Desperalion og Krigslyst. Det
brunsvig-lyneborgske Hus maatte nu tage en klar Stilling til Fredsspørgs
maalet paa Rigsdagen og slutte sig til det brandenborgske Votum. Fuchs?
der skulde rejse til Koln og Haag, vilde faa Ordre til paa Rejsen ai be
søge Hertagerne seiv og forhandle med dem. Lykkedes det saa ikke at
naa til Enighed, kunde Kurfyrsien ikke gøre mere1.
Kurfyrslen havde efter Abbeden af Marbachs Sendelse til ham ende
lig bestemt sig til at sende sin mest betroede Minister Paul v. Fuchs tit
Koln til Forhandling med Kurfyrslen af Koln og Danmark. 1 Instruksen
for ham af 18. Jan. 168b paalagdes det ham at lægge Vejen over Celle
og Hannover for at kræve en endelig Resolulion af Hertugerne. Kurfyr
sien ansaa Slilstanden mellem Riget og Frankrig for en absolut Nød
vendighed, de af Kejseren og Brunsvig-Lgneborg herimod rejste Indven
dinger var ikke saa vigtige, at man af Hensyn til dem kunde styrte Riget
ind i en ny Krig. Brunsvig-Lyneborg burde ikke gøre sig delagtig ide
spanske Planer, og om Rigets Skæbne burde man ikke forhandle paa
Kongressen i Haag, men paa Rigsdagen. Kurfyrslen kunde aldrig gaa
ind paa at lægge Rigets Anliggender i de kejserlige Minisires Hænder.
Fortsalte Kejseren sin Modstand, maatte Danmark, Brandenborg, Bruns
vig-Lyneborg og Koln slutte en Alliance for at sikre deres Lande i den
westfalske og den oversachsiske og den nedersachsiske Kreds. Hvis Bruns
vig-Lyneborg fremdeles trænerede Sagen, kunde Kurfyrsien ikke forhindre?
at der toges andre Forholdsregler. Fuchs skulde derefter begive sig til
Neuhaus for at opfordre den nye Biskop af Paderborn Herman Werner
v. Wolff-Melternich til at sende Gesandter til Koln for al forny de med
hans Forgænger slutlede Traktater. Naar Fuchs kom Ul Koln, skulde
han søge Audiens hos Kurfyrsien og forestille denne, at det bedste Middel
til at faa Kejseren til at antage Slilstanden var at bevæge Brunsvig-Lyne
borg til fuldsiændig at slutte sig til de Allierede. Han skulde meddele
Kurfyrsien, hvad Resolulion de brunsvig-lyneborgske Hertuger gav ham.
Hvis Riget kun vilde gaa med til en Slilstand med Frankrig, tvivlede
Kurfyrslen paa, at Frankrig vilde mildne Fredsbetingelserne. Det vig
1 Akterne fra Forhandlingerne i Berlin i Urk. u. Actenst. XXII. 195 —204

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:18:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danotrak/8/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free