Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8. 1684. 16./26. Febr. 195
tigste Spørgsmaal var nu, hvad man, hvis der ikke slutledes en Slilstand
mellem Riget og Frankrig,saa skulde gøre for at hindre, at Riget svæk
kedes ved gderligere Reunioner, hvad Frankrig truede med, og hvad de
Allierede, særlig Brandenborg og Koln, skulde gøre for at sikre deres
egne Lande, og herom skulde Fuchs høre Kurfgrsten af Kolns Mening.
Ligeledes maatte man blive enig om, hvorledes man skulde sikre sig mod
Brunsvig-Lgneborg, hvis man ikke ved en Traktat kunde sikre sig dette
Huses opriglige Venskab. Herom vilde Kurfgrsten of Koln bedst kunne
dømme, da den lige fra Frankrig hjemvendte Biskop af Strassburg sik
kert havde meddelt ham Kongen af Frankrigs Mening om den Sag.
Fuchs skulde forestille Kurfgrsten af Koln, at man i Berlin fandt Dan
marks Oplræden og Planer for hidsige og søgte at moderere dem. Kur
fgrsten var ikke stemt for en offensiv Alliance, men vilde saa vidt muligt
holde sig til Defensiven, dog vilde han ikke bestemt forpligte sig til Neu
tralilet, men lage sine Resolulioner efter Forholdene1.
Fuchs kom 22. Jan. til Hannover og forhandlede i de følgende Dage
med Hertugerne Georg Vilhelm og Ernst August og deres Ministre. Re
sultatet blev en Resolulion, hvori de brunsvig Igneborgske Hertuger er
klærede, at de ikke alene ansaa Freden for ngitig for Riget, men ogsaa
for højst nødvendig. De vilde derfor saa vidt muligt fremme den, ikke
modsætte sig den og heller ikke fraraade nogen at antage den, men de
kunde ikke hindre andre i ved fredelige Forhandlinger al soge at opnaa
mildere og for Rigets Ære mere antagelige Betingelser af Frankrig. Det
vilde ogsaa stride mod hele deres tidligere Holdning, og man kunde ikke
forlange, at de saa hurligl skulde gaa fra den ene Yderlighed til den
anden. Hvis de trængte for stærkt ind paa Kejseren, kunde del ogsaa
befrygi.es, at denne sluttede en forhastet og for hele Kristenheden ufor
delagtig Fred med Tgrkerne, som man saa vilde give dem Skglden for.
De haabe.de stadig, at en Krig kunde undgaas, da Riget jo var villig til
Fred, naar det kunde opnaa antagelige Betingelser, og de vilde derfor
nødig ved en Deklaralion nu om, hvad de vilde gøre i Tilfælde af en
give Udsigt til en saadan. Deres Hær var ogsaa under de nuvæ
rende vanskehge og urolige Forhold næppe slor nok til at beskytte deres
egne Lande. De maatte derfor nærmere overveje delte Spørgsmaal, sær
lig da de stadig haabede, at man i.Haag naaede til en Generalforstaaelse
eller i ali hald til et saadant Grundlag, at man siden kunde naa til en
Overenskomst paa Rigsdagen i Regensburg. Men mislykkedes del, vilde
de gerne forhandle med Kurfgrsten og hans Allierede om Midler til
Genoprettelse af Freden og Forhindring af gderligere Lemlæstelse af
RigeP. ’
Fuchs begav sig derefter til Neuhaus, hvor Biskoppen af Paderborn
Instruks for P. Fuchs 18/i 1684 (Urk. u. Actenst. XIX, 866 ff.) 2 Urk
u. Actenst. XIX. 872 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
