Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1684. 20./30. Maj. 225
Nr. 11.
Gmnd opstod Krig mellem ham og Brunsvig-Lgneborg, at belragle delte
som et Forbundstilfælde. Da Ludvig XIV 12. Jan. 168b havde ratificeret
denne Artikel og da der i Sluiningen af Febr. indlob en Relation fra
Megercrone i Paris, hvori denne indberettede, at Croissy paa hans An
modning om al forhindre, at den i Haag og Regensburg foreslaaede 20-
aarige Slilstand kom Ul at omfatte de nordiske Sager, da derved Status
quo vilde anerkendes, hvilket vilde medføre, at Danmark inlel fik for
alle de store Udgifter, det havde sat sig i, og ovenikøbet ikke vilde kunne
gøre sine Fordringer paa Restancer etc. gældende, paang havde henvist
til, al Danmark jo kunde angribe Brunsvig-Lgneborg og Sverrig, i saa
Fald var Frankrig forpliglet til at gde det Hjælp. Danmark kunde og
saa, som tidligere anvist, irritere Brunsvig-Lgneborg ved at udvide sine
Kvarlerer i Naboskabet og derved maaske faa Brunsvig-Lgneborg til at
angribe, og saa skulde Frankrig jo ogsaa hjælpe 1.
Den danske Regering, der, som nævnt, gerne saa en Krig med
Brunsvig-Lgneborg og stadig foreslillede Kurfgrsten af Brandenborg, at
man aldeles ikke kunde stole nogetsomhelsl paa Brunsvig-Lyneborgs Ud
talelser om at ville slutte sig til dem og virke for Freden i Riget, beslul
tede nu at skride til Handling og inddrive de resterende Kvarterpenge
ved militær Eksekution. I et Konsejlsmøde 3. Marls, hvor Ggldenlove,
Revenllov, Ehrenschild og Wibe, men ikke den mere fredsvenlige Fr.
Ahlefeldt var til Slede, besluttede Christian V, at den militære Eksekution
mod de Stænder, der resterede med Kvarterpenge, straks skulde fimde
Sted og meddeles dem ved en Skrivelse fra Kongen, hvori denne udtalle,
at han nu ikke uden Præjudice kunde opsætte sine Fordringer længere
og derfor havde maattet gribe til Eksekution, men saasnart de betalte,
skulde Tropperne blive trukket tilbage 2. Der afgik ogsaa 5. Marts Med
delelser Ul de resterende Stænder om Eksekutionen. Samtidig fik de
danske Gesandter i Koln, Berlin og Celle Ordre til at give Meddelelse om
de danske Troppers Indrgkning og Granden dertil. Fr. Gabel i Berlin
skulde forestille Kurfgrsten, al da Kongen ved en Fred eller Slilstand let
kunde blive berøvel hele sin Fordring, havde han for at sikre sig maattet
gribe til kraftigere Forholdsregler. Da han kun krævede sin Ret efter
de kejserlige Assignaiioner og da Meinders tidligere i Rensborg havde
erklæret, al Kurfgrsten vilde være rede til at hjælpe Danmark i denne
Sag, regnede han bestemt med, at Kurfgrsten vilde gde ham kraftig
Hjælp, hvis det i den Anledning kom til Krig med Brunsvig-Lgneborg*.
Megercrone i Paris fik ogsaa Ordre til at meddele Croissy, at man nu
efler Frankrigs Raad under Paaskud af at inddrive de resterende Kvar
ierpenge havde lagt Tropper ind i de resterende Stænders Lande, og
1 Rei. fra Meyercrone 15/2 1684 (Frankrig B). 2 Jessens Konceptop
tegn. fra Konsejlsmødet 3/a 1684 (Gehejmekonsejlets Arkiv). 3 Chr. Vt. Lente
i Koln, Gabel i Berlin og Haxthausen i Celle 5A 1684 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
