Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 1684, 20./30. Maj. Nr. 11.
Frankrig maatte nu give sine Gesandter i Berlin og Koln besteml Ordre
lil ai opfordre de to Kurfyrster til at hjælpe Kongen, hvis det kom til
Stridigheder med Brunsvig-Lyneborg 1.
Da Gabel meddelte Karfyrsten de danske Troppers Indlægning i
Meklenborg-Schwerin, Sachsen-Lauenhorg og Bispedømmet Lybæk, blev
denne dog i høj Grad altereret. Han udtalle, at det saa ud til, at
Kongen vilde føre ham ud i farlige Affærer. Kejseren vikle sikkert sætte
Kongen i Rigets Band og paalægge Kurfyrsten som udskrivende Fyrste i
den nedersachsiske Kreds at eksekvere det. Kongen burde ogsaa først
have raadført sig med ham og gennem ham ladet de resterende
Stænder opfordre til at betale. Hvis disse saa ikke gjorde det, skulde
han have anmodet Kurfyrsten om skriflligt Samtykke til at anvende
skarpere Midler; i saa Fald havde Kejseren ikke kunnet gøre noget.
Kurfyrsten mente ogsaa, at Danmark maatte have andre Planer, maaske
vilde del bemægiige sig Hamborg og Lybæk. Gabel forsikrede, at Dan
mark absolut ikke iilsigtede andet end at faa Pengene betalt, og henvisle
til, at da Kejseren tidligere havde afvisl de resterende Stænders Und
skyldninger for ikke at have betalt Pengene, vilde han sikkert ikke gøre
noget na. Kongen havde jo ogsaa tidligere meddelt Kurfyrsten sin Hen
sigt, denne havde anerkendt Kongens Ret og lovet Kongen Assistance i
Tilfælde af Angreb. Den franske Gesandt Rébenac forestillede ogsaa
Kurfyrsten, at da det nu engang var sket, var der ikke andet at gøre
end at lade, som om det var sket med enstemrnigt Samtykke. Det lyk
kedes da ogsaa at faa Kurfyrsten saa nogenlunde beroligel. Da Her
tugen af Celle klagede til ham som medudskrivende Fyrste i den neder
sachsiske Kreds over de danske Troppers Indrykning trods Kongens Løfte
om ikke al gaa til Maglanvendelse, saa man maatte formode, at Kongen
havde andre Planer, hvilkel bestyrkedes ved, al Kurfyrsten af Koln sam
tidig havde besal Høxter, og anmodede Kurfyrsten om al træffe For
beredelser til at beskytte de truede Stænder, og da den brunsvig-lyne
borgske Gesandt i Berlin v. Oberg gentog de samme Klager og meddelte,
at Groie vilde komme til Berlin til nærmere Forhandling med Karfyrsten
og at Herlugerne var villige til at forlsæite de i Rensborg afbrudte For
handlinger med Danmark i Hamborg. men vilde foretrække Berlin som
Forhandlingssted, erklærede Kurfyrsten. ot Kongen af Danmark havde
været beretliget til at handle, som han havde gjort. Han seiv havde raadel
Stænderne til at forlige sig med Danmark. Det samme burde de bruns
vig-lyneborgske Hertuger raade dem lil. Han kunde heller ikke misbil
lige Kurkolns Besæltelse af Høxter. Han vilde gerne forhandle med
Grote og haabede, at denne var forsynet med tilslrækkelig Fuldmagt og
Instruks, da den nuværende Usikkerhed maatte have en Ende. Trods
denne Erklæring var Kurfyrsten dog i Virkeligheden alt andet end be
1 Chr. Vt, Meyercrone 4/a, n/s 1684 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
