Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 11. 1684. 20./30. Maj. 237
Ingen af de kontraherende Parter var dog riglig tilfreds med den
sluttede Koncert. De kurfgrslelige Ministre, navnlig Meinders, var kan
nødig gaael med til den. Kurfyrslen af Koln var paa Grand af sine
Forpligtelser mod Frankrig heller ikke riglig tilfreds med dens Bestem
melse om hans Deltagelse i Aktionen mod Bransvig-Lgneborg, og heller
ikke Christian V var tilfreds, da Koncerlen efter hans Mening egenllig
ikke forpligtede Kurfyrslen af Koln til noget. Han ralificerede dog 26.
Maj Koncerten og sendte Ratifikationen til Gabel til Udveksling\ men
mente foreløbig, Ul Karfyrslens og Rébenacs store Misfornejelse, ikke at
kanne sende de Roye til Berlin for at træffe nærmere Afialer om de
egentlige Krigsoperationer. Granden hertil var, dels at Christian V endnu
ikke helt slolede paa sine to Allieredes Krigsiver og derfor ikke gerne
vilde sende de Roye, fer han havde Sikkerhed for, al der kom en kolnsk
General til Berlin, dels at der na igen var indtraadt en ny Sitaation i
Forholdet til Bransvig-Lyncborg.
Grote havde under de sidsle Forhandlinger om Koncerten søgt at
hindre denne ved 12. Maj at indgive el nyt Forslag til en Overenskomst
mellem Brandenborg og Bransvig-Lgneborg, men del var straks blevet
afvist af Meinders og Fachs. Afvisningen af Forslaget havde efter Grotes
eget Ønske faael en ret skarp Form for at gøre mere Indtryk paa de
bransvig-lyneborgske Hertuger 2. Disse havde derefter i Midten af Maj
afholdt en fælles Konference i Bargdorf hvorlil den bransvig-lyneborgske
Gesandt i Danmark Wackerbart var tilkaldt. Man blev her enig om at
slaa ind paa en anden Politik overfor Danmark og Brandenborg for at
hindre del traende Angreb. Det, der na foresloges fra bransvig-lyne
borgsk Side, var inlet mindre end et fælles Angreb af Danmark, Branden
borg og Bransvig-Lgneborg paa de svenske Besiddelser i Tyskland.
Wackerbart blev straks sendt lilbage til del danske Hof, der opholdt sig
i Hertagdømmerne, og fremsatte her sin Plan for Storkansler Fr. Ahle
feldt, dog foreløbig i noget almindelig holdle Udtryk. Den 24. Maj drøf
tedes Forslaget i Konsejlel i Rensborg, hvor Kongen, Ahlefeldt, Revent
lov og Ehrenschild var til Slede. Man blev her enig om at svare Wac
kerbart, al man var villig til at gaa med til en saadan Alliance, men
man maatle vide, hvad Danmark kunde vinde derved. Endvidere maatle
Hertugerne forpligte sig til ikke at forelage sig noget mod Frankrig.
Planen maalte ogsaa meddeles Frankrig og Brandenborg, og Branden
borg maatle være med. Den foreslaaede Alliance maalte heller ikke kan
være en midlertidig, men der skulde slatles et evigt Forband, og Parterne
skulde yde hinanden vedblivende Garanti. Danmark krævede snarest et
positivt Svar; hvis det bransvig-lyneborgske Hases Hensigt var at trække
Tiden ad og » amusere*. Kongen, vilde det komme til at lage Fejl. Bruns
1 Geh. Reg. 2 Urk. u. Actenst. XXII. 227 f., XX. 903
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
